Ordsprogene 25

1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

Ce sont aussi des Proverbes de Salomon, que recueillirent les hommes d'Ezéchias, roi de Juda.

2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

La gloire de Dieu, c'est de cacher ses desseins, et la gloire des rois, de les pénétrer.

3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

Comme les Cieux en hauteur, la terre en profondeur, que le cœur du roi soit insondable!

4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

De l'argent enlève les scories, et il en sort pour l'orfèvre un vase;

5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

ôte l'impie des alentours du roi, et par la justice son trône s'affermira.

6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

Ne fais pas le glorieux devant un roi, et ne te mets pas au rang des Grands;

7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

car mieux vaut qu'on te dise: Monte ici! que d'être humilié devant le prince que tes yeux voient.

8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

Ne te hâte pas d'entrer en procès, de peur de ce qu'à la fin tu pourrais faire, si ta partie t'outrage!

9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

Plaide ton procès contre ta partie, mais ne révèle pas le secret d'autrui;

10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

de peur que celui qui t'entendrait, ne te fasse honte, et que ton infamie ne s'efface pas.

11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Des pommes d'or sur une ciselure d'argent, tel est un mot dit à propos.

12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

Anneau d'or, collier d'or fin, tel est le sage moniteur pour l'oreille docile.

13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

Le frais de la neige au temps de la moisson, tel est le messager sûr pour celui qui le dépêche: il restaure l'âme de son maître.

14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

Nuage et vent, mais point de pluie, c'est l'homme qui se vante en mentant de donner.

15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

A la patience un prince se laisse gagner, et la langue, toute molle qu'elle est, brise des os.

16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

Si tu trouves du miel, manges-en ce qui t'est suffisant, de peur d'en avoir à satiété, et de le rejeter.

17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

Mets rarement le pied dans la maison de ton ami, de peur qu'il ne se lasse de toi, et ne te prenne en aversion.

18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

Un marteau, une épée, une flèche aiguë, c'est l'homme qui dépose contre son frère en faux témoin.

19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

Une dent cassée, un pied vacillant, c'est au jour de détresse le perfide en qui l'on se lie.

20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

Oter son manteau au jour de la froidure, verser du vinaigre sur du natron, c'est chanter des chansons à un cœur triste.

21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

Si ton ennemi a faim, donne-lui du pain à manger, s'il a soif, donne-lui de l'eau à boire,

22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

car ainsi tu lui mets sur la tête des charbons ardents, et l'Éternel te récompensera.

23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

Le vent du nord produit la pluie, et la calomnie sourde, le visage irrité.

24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Mieux vaut habiter le coin d'un toit, que près d'une femme querelleuse, et le même logis.

25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

Une eau fraîche pour un homme fatigué, c'est une bonne nouvelle venant d'un pays lointain.

26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

Une source troublée, et un puits gâté, c'est le juste succombant sous l'impie.

27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

Il n'est pas bon de manger trop de miel, et sonder les choses difficiles est trop difficile.

28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

Une ville forcée et sans murs, tel est l'homme qui n'a pas l'empire de son cœur.