Ordsprogene 25

1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

Les proverbes qui suivent émanent également de Salomon et ont été colligés par les gens d’Ezéchias, roi de Juda.

2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

La gloire de l’Eternel, c’est de s’entourer de mystère; la gloire du roi est d’examiner les choses à fond.

3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

Tout comme les cieux en hauteur, la terre en profondeur, le cœur des rois est insondable.

4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

Qu’on sépare les scories de l’argent, et l’orfèvre le travaillera en objet d’art.

5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

Qu’on éloigne le méchant de la présence du roi, et son trône se trouvera affermi par la justice.

6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

Ne te pavane pas devant le roi et n’occupe pas la place des grands.

7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

Car mieux vaut pour toi qu’on te dise: "Monte là!" que si on t’abaissait devant les nobles, chose que tes yeux ont déjà pu voir.

8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

Ne t’engage pas inconsidérément dans les luttes: tu t’exposerais à ne plus savoir que faire à la fin, si ton prochain te couvrait de confusion.

9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

As-tu un procès avec, ton prochain, défends-le, mais sans dévoiler des secrets qui ne t’appartiennent pas:

10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

tu serais blâmé par ceux qui t’entendent et décrié sans retour.

11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Des pommes d’or dans des vases d’argent ajourés, telle une parole prononcée à propos.

12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

Un anneau d’or, un collier de perles, tel le sage qui fait la morale à une oreille attentive.

13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

Comme une fraîcheur de neige au temps de la moisson, tel le, messager, fidèle à son mandat: il restaure l’âme de son maître.

14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

Des nuages et du vent, mais de pluie point! Tel est l’homme qui fait grand bruit de ses dons illusoires.

15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

Par une patience inlassable, on capte la faveur d’un supérieur; un doux parler brise la plus dure résistance.

16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

As-tu trouvé du miel, manges-en à ta suffisance; mais évite de t’en bourrer: tu le rejetterais.

17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

Espace tes visites dans la maison de ton ami: il en aurait bientôt assez de toi et te prendrait en grippe.

18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

Une massue, un glaive, une flèche acérée, tel l’homme qui porte un faux témoignage contre son prochain.

19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

Une dent branlante, un pied chancelant, voilà ce que vaut au jour du malheur la confiance qu’on a dans un traître.

20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

Enlever son vêtement par un jour glacial, verser du vinaigre sur du nitre, ainsi fait celui qui entonne des chants pour un cœur affligé.

21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

Si ton ennemi a faim, donne lui à manger; s’il a soif, donne-lui à boire;

22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

car ainsi tu attises des charbons sur sa tète, et le Seigneur t’en récompensera.

23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

Le vent du Nord produit la pluie, et la langue qui calomnie en secretles visages aigris.

24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Mieux vaut habiter l’angle d’un toit que de partager un logis avec une femme acariâtre.

25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

De l’eau fraîche sur un corps fatigué, telle une bonne nouvelle venant d’un pays lointain.

26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

Une source boueuse, une fontaine aux eaux troubles, tel est le juste qui fléchit devant le méchant.

27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

Manger trop de miel ne vaut rien; mais étudier à fond les choses difficiles est un honneur.

28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

Une ville démantelée, sans remparts, tel est l’homme dont le tempérament ne connaît pas de frein.