Ordsprogene 25
1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
Also these ben the Parablis of Salomon, whiche the men of Ezechie, kyng of Juda, translatiden.
2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
The glorie of God is to hele a word; and the glorie of kyngis is to seke out a word.
3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
Heuene aboue, and the erthe bynethe, and the herte of kyngis is vnserchable.
4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
Do thou a wei rust fro siluer, and a ful cleene vessel schal go out.
5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
Do thou awei vnpite fro the cheer of the kyng, and his trone schal be maad stidfast bi riytfulnesse.
6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
Appere thou not gloriouse bifore the kyng, and stonde thou not in the place of grete men.
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
For it is betere, that it be seid to thee, Stie thou hidur, than that thou be maad low bifore the prince.
8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
Brynge thou not forth soone tho thingis in strijf, whiche thin iyen sien; lest aftirward thou maist not amende, whanne thou hast maad thi frend vnhonest.
9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
Trete thi cause with thi frend, and schewe thou not priuyte to a straunge man;
10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
lest perauenture he haue ioye of thi fal, whanne he hath herde, and ceesse not to do schenschipe to thee. Grace and frenschip delyueren, whiche kepe thou to thee, that thou be not maad repreuable.
11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
A goldun pomel in beddis of siluer is he, that spekith a word in his time.
12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
A goldun eere ryng, and a schinynge peerle is he, that repreueth a wijs man, and an eere obeiynge.
13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
As the coold of snow in the dai of heruest, so a feithful messanger to hym that sente `thilke messanger, makith his soule to haue reste.
14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
A cloude and wind, and reyn not suynge, is a gloriouse man, and not fillynge biheestis.
15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
A prince schal be maad soft bi pacience; and a soft tunge schal breke hardnesse.
16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
Thou hast founde hony, ete thou that that suffisith to thee; lest perauenture thou be fillid, and brake it out.
17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
Withdrawe thi foot fro the hous of thi neiybore; lest sum tyme he be fillid, and hate thee.
18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
A dart, and a swerd, and a scharp arowe, a man that spekith fals witnessing ayens his neiybore.
19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
A rotun tooth, and a feynt foot is he, that hopith on an vnfeithful man in the dai of angwisch,
20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
and leesith his mentil in the dai of coold. Vynegre in a vessel of salt is he, that singith songis to the worste herte. As a mouyte noieth a cloth, and a worm noieth a tree, so the sorewe of a man noieth the herte.
21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
If thin enemy hungrith, feede thou him; if he thirstith, yyue thou watir to hym to drinke;
22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
for thou schalt gadere togidere coolis on his heed; and the Lord schal yelde to thee.
23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
The north wind scatereth reynes; and a sorewful face distrieth a tunge bacbitinge.
24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
It is betere to sitte in the corner of an hous without roof, than with a womman ful of chidyng, and in a comyn hous.
25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
Coold watir to a thirsti man; and a good messanger fro a fer lond.
26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
A welle disturblid with foot, and a veyne brokun, a iust man fallinge bifore a wickid man.
27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
As it is not good to hym that etith myche hony; so he that is a serchere of maieste, schal be put doun fro glorie.
28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.
As a citee opyn, and with out cumpas of wallis; so is a man that mai not refreyne his spirit in speking.
