Ordsprogene 25

1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

Følgende er ogsaa Ordsprog af Salomo, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

Naar Slagger fjernes fra Sølv, saa bliver det hele lutret;

5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

naar gudløse fjernes fra Kongen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke paa de stores Plads;

7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

det er bedre, du faar Bud: »Kom herop!« end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, naar din Næste gør dig til Skamme?

9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed,

10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

thi ellers vil den, der hører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Æbler af Guld i Skaale af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

Som kølende Sne en Dag i Høst er paalideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

Ved Taalmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

Finder du Honning, saa spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej faar for meget af dig og ledes.

18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand paa Trængselens Dag.

20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

Som at lægge Frakken, naar det er Frost, og hælde surt over Natron, saa er det at synge for mismodig Mand.

21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

Sulter din Fjende, saa giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

da sanker du gloende Kul paa hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Paasyn.

27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

Ej godt at spise for megen Honning, spar paa hædrende Ord.

28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

Som aaben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.