Ordsprogene 25
1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
Ve awm Solomon ak awicyih, Juda sangpahrang Hezekiah ak thlangkhqi ing a mi qee tlaih ni.
2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
Ik-oeih thuh taw Khawsa a boeimangnaakna awm nawh, sangpahrang a boeimangnaak taw ce ak thuh qu sui nawh pho sak ni.
3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
Khan ve saang soeih nawh, dek awm dung soeih nawh, sangpahrangkhqi kawlung awm sim boeih hly kawi am ni.
4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
Ngun eek ce meet lah, cawhtaw ngun ak sepkung hamna them ak leek soeihna coeng kaw.
5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
Sangpahrang haiawh thlak thawlh ce thoeng unawh, a sangpahrang ngawihdoelh ce dyngnaak ing cak sakna awm kaw.
6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
Sangpahrang haiawh namah ingkaw namah koeh kyihcah qu nawh, boeikhqi a haiawh hyn koeh lo.
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
Na huh khawi boei a haiawh chah na phyih anglakawh “ngawihnaak ak leekawh ngawi lah,” a mi nitinaak ce leek bet hy.
8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
Khqah qu ham hqii koeh tawn sak, a huna na imcengkhqi ing chah a mini phyih sak awhtaw, ikaw na sai hly am sim kawp ti.
9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
Na kawnglam ce na imceng ingqawi kqawn haih nih nawh, thlakchang ak awihyp mah koeh pho kawp ti.
10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
A nik sim ing ni zyi kawm saw, nang ming seetnaak am qeeng thai kaw.
11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
Ak thymna awi kqawn balh taw ngun bawm awhkaw sui thaih ing myih hy.
12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
Ak ngaikung ang haawh thlakcyi ak awi kqawn taw sui hathen ing sui ak leek soeih aawi ingqawi myih hy.
13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
Ak tyikungkhqi ham dyihthing ypawm taw caang ah tym awhkaw daam tui ing myih nawh, a boei ak kaw caih sak hy.
14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
A mapek ak pena ak kqawn qu nawh, ak oe qu taw amak aa cingmai ingkaw khawhli ing myih hy.
15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
Kawdungnaak ing ukkung kaw dawm sak thai nawh, awih neem ing quh awm ek sak thai hy.
16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
Khawitui na hu lek? Khoek neh sak nawh aw, a ni lawnnaak dy na ai awhtaw laawk kawp ti.
17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
Na imceng venna koeh plam aih, ning huuna nawh ni sawhna lat kaw.
18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
A imceng ak khanawh ak thym simpyikung na amak dyi taw thingboeng, cimca ingkaw pala ak hqaat ing myih hy.
19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
Kyinaak huhawh amak ypawm thlang ak yp naak taw haa ak ek ingkaw khaw ak khoem ing myih hy.
20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
Thlang ak kawsee venna hla ak sakung taw chikca awh thlang angki suh pek ingkaw thui hqoep awh kuuk sak ing myih hy.
21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
Na qaal phoen a cawih awh buh pe nawh tui a hoet awh aawk kawi tui pe lah,
22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
Ceamyihna na sai awhtaw a lukhanawh maih eh ling na tloeng pek ing myih kawm saw, Bawipa ing zoseennaak ni pe kaw.
23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
Asiip ben nakaw zilh ing khawkaa a lawpyi amyihna thlang ak theet ing kawsonaak lawpyi hy.
24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Nu, hqo ak lo poepa ingqawi imkhui oet awh awm haih anglakawh iptih kilawh awm leek bet hy.
25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
Khawkhla nakaw awithang leek taw thlang tui ak hoet ham tuiding ing myih hy.
26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
Thlakdyng, thlakche lam ak pleeng taw khawcui awhkaw deknaawng ingkaw tuih nuu ing myih hy.
27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
Khawitui khawzah aawk am leek nawh, cemyih koepna thlang amah ham kyihcahnaak ak sui taw thlang leek am ni.
28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.
Thlang amah ak kawlung amak doen noeng taw vawngchungnaak ak tlu khaw ing myih hy.
