Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
ʻOua naʻa ke meheka ki he kakai angakovi, pea ʻoua naʻa ke holi ke kau mo kinautolu.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
He ʻoku fakakaukau ʻa honau loto ki he fakaʻauha, pea lea ʻa honau loungutu ki he fakamaveuveu.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Ko e meʻa ʻi he poto ʻoku langa ai ha fale; pea ʻoku fokotuʻumaʻu ia ʻi he faʻa fakakaukau:
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
Pea ko e meʻa ʻi he faʻa ʻilo ʻe fakapito ai ʻae ngaahi potu fale ʻaki ʻae ngaahi koloa mahuʻinga mo lelei.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
ʻOku mālohi ʻae tangata ʻoku poto, ʻio, ʻoku fakatupu ʻe he tangata faʻa ʻilo ʻa hono mālohi.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
He te ke fakahoko hoʻo tau ʻi he fakakaukau poto: pea ʻi he tokolahi ʻa hono fakakaukauʻi ʻoku ai ʻae tuʻumālie.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
ʻOku ʻikai faʻa tatae ʻae poto ʻe he vale: ʻoku ʻikai mafaʻa hono ngutu ʻi he matapā.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Ko ia ʻoku filioʻi ki he fai ʻo ha kovi ʻe ui ia ko e tangata pauʻu.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Ko e mahalo ʻae vale ko e angahala ia: pea ko ia ʻoku faʻa manuki ko e fakalielia ia ki he kakai.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Kapau te ke pongia ʻi he ʻaho ʻoe mamahi, ta ʻoku siʻi ho mālohi.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Kapau te ke taʻofi ke ʻoua naʻa ke fakamoʻui ʻakinautolu kuo takina ki he mate, pea mo kinautolu kuo teu ke tāmateʻi;
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Kapau te ke pehē, “Vakai, naʻe ʻikai te mau ʻilo ki ai;” ʻikai ʻoku tokangaʻi ia ʻe ia ʻoku ne ʻafioʻi ʻae loto? Pea ko ia ʻoku ne tauhi ho laumālie, ʻikai ʻoku ne ʻilo ia ki ai? Pea ʻikai ʻe ʻatu ʻe ia ki he tangata taki taha ʻae fakatatau ʻo ʻene ngaahi ngāue?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
ʻE hoku foha, kai ʻe koe ʻae honi, koeʻuhi ʻoku lelei ia; pea mo e ngeʻesi ʻoe hone ʻaia ʻoku melie ki ho ngutu:
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
ʻE pehē ʻae ʻiloʻi ʻoe poto ki ho laumālie: ʻoka ke ka maʻu ia, ʻe hoko ai ʻae totongi, pea ʻe ʻikai motuhi hoʻo ʻamanaki.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
ʻE tangata angakovi, ʻoua naʻa ke toiʻi mo lamasi ʻae fale ʻoe māʻoniʻoni; ʻoua naʻa ke maumauʻi hono nofoʻanga:
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
He ka hinga ʻae tangata angatonu ke liunga fitu, ʻoku ne toetuʻu hake: ka ʻe tō ʻae angahala ki he kovi.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
ʻOua naʻa ke fiefia ʻoka tō hifo ho fili, pea ʻoua naʻa fiefia ho loto ʻoka tūkia ia:
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Telia naʻa ʻafioʻi ia ʻe Sihova, pea kovi ia ʻi hono ʻao, pea ne fakatafoki hono houhau meiate ia.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
ʻOua naʻa ke kau mo e kakai angakovi, pea ʻoua naʻa ke meheka ki he kakai angahala;
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Koeʻuhi ʻe ʻikai ha totongi lelei ki he angakovi: ʻe tāmateʻi ke mate ʻae maama ʻae angahala.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
ʻE hoku foha, ke ke manavahē koe kia Sihova, pea mo e tuʻi: pea ʻoua naʻa ke kau kiate kinautolu ʻoku loto feliliuʻaki:
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
Koeʻuhi ʻe tupu fakafokifā ʻenau tuʻutāmaki; pea ko hai ʻoku ne ʻiloʻi hona tautea fakatouʻosi?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Ko e ngaahi meʻa ni foki ʻoku kau ki he poto. ʻOku ʻikai lelei ke filifilimānako ki he kakai ʻi he fai ʻoe fakamaau.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Ko ia ʻoku lea ʻo pehē ki he angakovi, “Ko e māʻoniʻoni koe;” ʻe fakamalaʻia ia ʻe he kakai, ʻe fehiʻa ʻaupito ki ai ʻae ngaahi puleʻanga:
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
Ka ʻe hoko ʻae monūʻia kiate kinautolu ʻoku valokiʻi ia, mo e tāpuaki ʻoe lelei ʻe hoko kiate kinautolu.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
ʻE fekita ʻae kakai ki hono loungutu ʻo ia ʻoku faʻa tali aki ʻae lea ʻoku totonu.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Ke teuteu hoʻo ngāue ʻituʻa, pea ke teuteu ia ke taau mo koe ʻae ngoue; pea ke toki langa ho fale.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
ʻOua naʻa ke fakamoʻoni meʻa ki ho kaungāʻapi taʻehanototonu; pea ʻoua naʻa ke kākā ʻaki ho loungutu.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
ʻOua naʻa ke pehē, “Te u fai kiate ia ʻo hangē ko ʻene fai kiate au: te u ʻatu ki he tangata ʻo tatau mo ʻene ngāue.”
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Naʻaku ʻalu atu ki he ngoue ʻae fakapikopiko, mo e ngoue vaine ʻae tangata taʻefakakaukau;
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
Pea vakai, kuo vaoa ia ʻi he ʻakau talatala, pea ʻufiʻufi ia ʻaki ʻae talatalaʻāmoa, pea kuo maumau hono ʻā maka ʻo ia.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Naʻaku toki mamata, pea u fifili lahi ki ai: naʻaku sio ki ai, pea ne akonakiʻi au.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
ʻIo, ʻe toe siʻi pe ʻae mohe, ʻe toe siʻi mo e moʻumohea, ʻe toe siʻi mo e fehulunaki ʻoe nima ke mohe:
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
Pea pehē, ʻe haʻu ai hoʻo masiva ʻo hangē ha taha ʻoku fononga mai; mo hoʻo paea ʻo hangē ha tangata ʻoku toʻo mahafu.
