Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Usachiva vanhu vakaipa, usashuva kufamba navo;
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
nokuti mwoyo yavo inoronga kuita nechisimba, uye miromo yavo inotaura pamusoro pokuita mhirizhonga.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Nouchenjeri imba inovakwa, uye kubudikidza nokunzwisisa inosimbiswa;
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
kubudikidza nezivo makamuri ayo anozadzwa nezvinhu zvinoshamisa uye nepfuma yakaisvonaka inokosha.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Munhu akachenjera ane simba guru, uye munhu ane zivo anowedzera simba;
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
nokuti kundorwa hondo kunoda kutungamirirwa, uye kuti ukunde unoda vapi vamazano vazhinji.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Uchenjeri hahusvikirwi nebenzi; padare repasuo reguta harina chokutaura.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Uyo anoronga kuita zvakaipa achazivikanwa senhubu.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Mufungo woupenzi chivi, uye vanhu vanonyangadzwa nomuseki.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Kana ukapera simba panguva dzokutambudzika, simba rako ishoma sei!
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Nunurai avo vari kuiswa kurufu; dzosai avo vari kudzedzereka vachienda kundourayiwa.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Asi kana mukati, “Hapana zvataiziva pamusoro paizvozvi?” Ko, iye anoyera mwoyo haangazvioni here? Iye anorinda upenyu hwako haangazvizivi here? Haangaripire munhu mumwe nomumwe maererano nezvaakaita here?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Idya uchi, mwanakomana wangu, nokuti hwakanaka; uchi hunobva pazinga hunozipa parurimi.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Uzivewo zvakare kuti uchenjeri hunozipa kumweya wako; kana wahuwana, ramangwana rako rine tariro, uye tariro yako haingaparari.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Usavandira sezvinoita akaipa paimba yomunhu akarurama, usaparadza paanogara;
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
nokuti kunyange munhu akarurama achiwa runomwe, anosimukazve, asi akaipa anowisirwa pasi nenjodzi.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Usafara kana muvengi wako achiwa; paanogumburwa, mwoyo wako ngaurege kufara,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
kana kuti Jehovha achazviona akasafara nazvo uye agobvisa kutsamwa kwake kwaari.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Usashungurudzika nokuda kwavanhu vakaipa, kana kuchiva vakaipa,
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
nokuti vanhu vakaipa havana tariro yeramagwana, uye mwenje wavakaipa uchadzimwa.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Itya Jehovha namambo, mwanakomana wangu, usabatana navanopanduka,
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
nokuti vaviri ivavo vanouyisa kuparadzwa kwavari nokukurumidza, uye ndiani anoziva njodzi dzavangauyisa?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Izviwo zvirevo zvomuchenjeri: Kuita rusaruro mukutonga hakuna kunaka:
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Ani naani anoti kune ane mhosva, “Hauna mhosva,” marudzi achamutuka uye ndudzi dzichamushora.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
Asi zvichanakira vaya vanopa mhosva kune vane mhosva, uye kuropafadzwa kukuru kuchauya pamusoro pavo.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Mhinduro yechokwadi yakafanana nokutsvoda pamiromo.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Pedza basa rako rapanze ugadzirire minda yako; shure kwaizvozvo, uvake imba yako.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Usava chapupu chinopomera muvakidzani wako pasina mhaka, kana kushandisa miromo yako kuti unyengere.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Usati, “Ndichamuitirawo zvaakandiitira; ndicharipira munhu uya zvaakaita.”
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Ndakapfuura napamunda wesimbe, ndikapfuura napamunda womuzambiringa womunhu asina njere;
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
minzwa yakanga yamera pose pose, munda wakanga wafukidzwa nesora, uye rusvingo rwamabwe rwakanga rwakoromoka.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Ndakafungisisa zvandakanga ndacherechedza ndikadzidza chidzidzo pane zvandakanga ndaona.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Kumbovata zvishomanana, kumbotsumwaira, kumbofungatira maoko kuti ndizorore,
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
ipapo urombo huchauya pauri segororo uye kushayiwa kuchauya somunhu akashonga nhumbi dzokurwa nadzo.
