Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Ne zavidi zlijem ljudima niti želi da si s njima.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
Jer o pogibli misli srce njihovo i usne njihove govore o muci.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Mudrošæu se zida kuæa i razumom utvrðuje se.
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
I znanjem se pune klijeti svakoga blaga i dragocjena i mila.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Mudar je èovjek jak, i razuman je èovjek silan snagom.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Jer mudrijem savjetom ratovaæeš, i izbavljenje je u mnoštvu savjetnika.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Visoke su bezumnome mudrosti; neæe otvoriti usta svojih na vratima.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Ko misli zlo èiniti zvaæe se zlikovac.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Misao bezumnikova grijeh je, i potsmjevaè je gad ljudski.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Ako kloneš u nevolji, skratiæe ti se sila.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Izbavljaj pohvatane na smrt; i koje hoæe da pogube, nemoj se ustegnuti od njih.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Ako li reèeš: gle, nijesmo znali za to; neæe li razumjeti onaj koji ispituje srca, i koji èuva dušu tvoju neæe li doznati i platiti svakome po djelima njegovijem?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Sine moj, jedi med, jer je dobar, i sat, jer je sladak grlu tvojemu.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Tako æe biti poznanje mudrosti duši tvojoj, kad je naðeš; i biæe plata, i nadanje tvoje neæe se zatrti.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Bezbožnièe, ne vrebaj oko stana pravednikova, i ne kvari mu poèivanja.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
Jer ako i sedam puta padne pravednik, opet ustane, a bezbožnici propadaju u zlu.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Kad padne neprijatelj tvoj, nemoj se radovati, i kad propadne, neka ne igra srce tvoje.
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Jer bi vidio Gospod i ne bi mu bilo milo, i obratio bi gnjev svoj od njega na tebe.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Nemoj se žestiti radi nevaljalaca, nemoj zavidjeti bezbožnicima.
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Jer nema plate nevaljalcu, žižak æe se bezbožnicima ugasiti.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Boj se Gospoda, sine moj, i cara, i ne miješaj se s nemirnicima.
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
Jer æe se ujedanput podignuti pogibao njihova, a ko zna propast koja ide od obojice?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
I ovo je za mudarce: gledati ko je ko na sudu nije dobro.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Ko govori bezbožniku: pravedan si, njega æe proklinjati ljudi i mrziæe na nj narodi.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
A koji ga karaju, oni æe biti mili, i doæi æe na njih blagoslov dobrijeh.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Ko govori rijeèi istinite, u usta ljubi.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Uredi svoj posao na polju, i svrši svoje na njivi, potom i kuæu svoju zidaj.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Ne budi svjedok na bližnjega svojega bez razloga, i ne varaj usnama svojima.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Ne govori: kako je on meni uèinio tako æu ja njemu uèiniti; platiæu ovom èovjeku po djelu njegovu.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Iðah mimo njivu èovjeka lijena i mimo vinograd èovjeka bezumna;
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
I gle, bješe sve zaraslo u trnje i sve pokrio èkalj, i ograda im kamena razvaljena.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
I vidjevši uzeh na um, i gledah i pouèih se.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Dok malo prospavaš, dok malo prodrijemlješ, dok malo sklopiš ruke da poèineš,
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
U tom æe doæi siromaštvo tvoje kao putnik, i oskudica tvoja kao oružan èovjek.
