< Ordsprogene 24 >
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
