Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Misunn ikkje vonde menneskje, og hav ikkje hug til å vera med deim.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
For hjarta deira tenkjer på vald, og um ulukka talar lipporne deira.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Med visdom byggjer ein hus, og med vit grunngfester ein det,
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
og med kunnskap fær ein romi fulle av alle slag dyre og gilde ting.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Ein vis mann er sterk, og ein kunnig er veldug i kraft.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Klok styring skal du bruka når du fører krig, hev du mange rådvise menn gjeng det godt.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Visdom heng for høgt for fåmingen, i porten let han ikkje upp sin munn.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Den som tenkjer på å gjere vondt, honom kallar me ein fuling.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Synd er dårskaps råd, og spottaren er ei gruv for folk.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Misser du modet når trengsla kjem, då er di kraft for trong.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Berga deim som dei fører til dauden, og dei som vinglar til rettarstaden, haldt deim att!
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Um du segjer: «Me visste det ikkje, ser du, » tru ikkje han som veg hjarto, skynar det, og han som agtar på sjæli di, veit det, og han løner mannen etter hans gjerning?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Et honning, son min, for den er god, og sjølvrunnen honning er søt for din gom.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Lær sameleis visdom for sjæli di! Finn du honom, so hev du ei framtid, og di von skal ikkje verta til inkjes.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Lur ikkje, du gudlause, på rettferdig manns bustad, legg ikkje heimen hans i øyde!
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For sju gonger dett den rettferdige og stend upp att, men dei gudlause stuper når ulukka kjem.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Når din fiend’ fell, so gled deg ikkje, og når han stupar, fegnast ei ditt hjarta!
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Elles vil Herren sjå det og mislika det og venda frå honom vreiden sin.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Harmast ei yver illgjerdsmenner, misunn ikkje dei gudlause!
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For den vonde hev ingi framtid; lampa åt gudlause sloknar.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Ottast Herren, son min, og kongen! Gakk ikkje i lag med upprørsmenner!
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For brått kjem ulukka yver deim, og kven veit når åri deira fær ein usæl ende?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Desse ordi er og av vismenner. Det er ikkje godt når ein gjer mannemun i domen.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Den som segjer til den skuldige: «Du er uskuldig.» Honom vil folkeslag banna og folk forbanna;
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
men deim som refsar han, gjeng det vel, og velsigning av godt kjem yver deim.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Ein kyss på lipporne er det når einkvan gjev det rette svaret.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Fullfør yrket ditt ute, og gjer det ferdigt for deg på marki! Sidan kann du byggja deg hus
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
ver ikkje vitne mot næsten din utan grunn, for du vil vel’kje svika med lipporne dine?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Seg ikkje: «Som han hev gjort med meg, so vil eg gjera med han. Eg vil løna mannen etter hans gjerning.»
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Eg gjekk framum ein lat manns mark, og vinhagen til eit vitlaust menneskje,
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
og sjå, han var vaksen full av tistlar, grunnen var yvergrodd med netlor, og steingarden kringom var riven ned.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Og eg skygnde på det og agta på det, eg såg det, og denne lærdomen tok eg:
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
«Endå litt soving, endå litt blunding, endå litt kvild med henderne i kross!
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
So kjem armodi di som ein farande fant, og naudi som skjoldvæpna mann.»
