< Ordsprogene 24 >

1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Vær ikke misunnelig på onde mennesker, og ha ikke lyst til å være med dem!
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
For deres hjerte tenker bare på å ødelegge, og deres leber taler ulykke.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Ved visdom bygges et hus, og ved forstand blir det trygget,
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
og ved kunnskap fylles kammerne med all slags kostelig og herlig gods.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
En vis mann er sterk, og en kyndig mann øker sin kraft.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Du skal søke veiledning når du fører krig; hvor det er mange rådgivere, er det frelse.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Visdom er for høi for dåren; i byporten lukker han ikke sin munn op.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Den som tenker ut onde råd, blir kalt en renkesmed.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Dårskaps råd er synd, og en spotter er en vederstyggelighet blandt folk.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Viser du dig motløs på trengselens dag, så er din kraft ringe.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Frels dem som hentes til døden, og hold tilbake dem som føres skjelvende bort til retterstedet!
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke”, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Når du sier: Se, vi visste ikke noget om det, mon da ikke han skjønner det, han som veier hjertene, og han som gir akt på din sjel, mon ikke han vet det og gjengjelder enhver efter hans gjerninger?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Et honning, min sønn, for den er god, og fin honning er søt for din gane!
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Akt visdommen like så gagnlig for din sjel! Har du funnet den, så er det en fremtid for dig, og ditt håp skal ikke bli til intet.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Lur ikke som en ugudelig på den rettferdiges bolig, ødelegg ikke hans hjem!
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For syv ganger faller den rettferdige og står op igjen, men de ugudelige kastes over ende når ulykken kommer.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Når din fiende faller, må du ikke glede dig, og når han snubler, må ikke ditt hjerte fryde sig,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
forat ikke Herren skal se det og mislike det, så han vender sin vrede fra ham.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
La ikke din vrede optendes over de onde, bli ikke harm over de ugudelige!
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For de onde har ingen fremtid, de ugudeliges lampe slukner.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Frykt Herren, min sønn, og kongen! Med folk som setter sig op mot dem, må du ikke ha noget å gjøre;
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
for ulykken kommer brått over dem, og ødeleggelsen fra dem begge - hvem kjenner den?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Også disse ordsprog er av vismenn: Dommeren bør ikke gjøre forskjell på folk.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Den som sier til den skyldige: Du er uskyldig, ham vil folkeslagene forbanne, ham vil folkene ønske ondt over;
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
men dem som straffer ham, skal det gå vel, og lykke og velsignelse skal komme over dem.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Kyss på leber gir den som svarer med rette ord.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Fullfør din gjerning der ute og gjør den ferdig på marken! Siden kan du bygge ditt hus.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Vær ikke vidne mot din næste uten årsak! Eller skulde du gjøre svik med dine leber?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Si ikke: Som han har gjort mot mig, således vil jeg gjøre mot ham; jeg vil gjengjelde enhver efter hans gjerninger.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Jeg kom gående forbi en lat manns mark, et uforstandig menneskes vingård,
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
og se, den var helt overgrodd med tistler; nesler skjulte dens bunn, og stengjerdet om den var revet ned.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Og jeg, jeg blev det var, jeg gav akt på det; jeg så det og tok lærdom av det:
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Sier du: La mig ennu sove litt, blunde litt, folde mine hender litt og hvile -
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
så kommer armoden over dig som en landstryker, og nøden som en mann med skjold.

< Ordsprogene 24 >