Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
ne aemuleris viros malos nec desideres esse cum eis
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
quia rapinas meditatur mens eorum et fraudes labia eorum loquuntur
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
sapientia aedificabitur domus et prudentia roborabitur
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
in doctrina replebuntur cellaria universa substantia pretiosa et pulcherrima
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
vir sapiens et fortis est et vir doctus robustus et validus
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
quia cum dispositione initur bellum et erit salus ubi multa consilia sunt
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
excelsa stulto sapientia in porta non aperiet os suum
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
qui cogitat malefacere stultus vocabitur
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
cogitatio stulti peccatum est et abominatio hominum detractor
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
si desperaveris lassus in die angustiae inminuetur fortitudo tua
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
erue eos qui ducuntur ad mortem et qui trahuntur ad interitum liberare ne cesses
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
si dixeris vires non suppetunt qui inspector est cordis ipse intellegit et servatorem animae tuae nihil fallit reddetque homini iuxta opera sua
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
comede fili mi mel quia bonum est et favum dulcissimum gutturi tuo
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
sic et doctrina sapientiae animae tuae quam cum inveneris habebis in novissimis et spes tua non peribit
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
ne insidieris et quaeras impietatem in domo iusti neque vastes requiem eius
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
septies enim cadet iustus et resurget impii autem corruent in malum
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
cum ceciderit inimicus tuus ne gaudeas et in ruina eius ne exultet cor tuum
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
ne forte videat Dominus et displiceat ei et auferat ab eo iram suam
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
ne contendas cum pessimis nec aemuleris impios
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
quoniam non habent futurorum spem mali et lucerna impiorum extinguetur
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
time Dominum fili mi et regem et cum detractoribus non commiscearis
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
quoniam repente consurget perditio eorum et ruinam utriusque quis novit
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
haec quoque sapientibus cognoscere personam in iudicio non est bonum
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
qui dicit impio iustus es maledicent ei populi et detestabuntur eum tribus
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
qui arguunt laudabuntur et super ipsos veniet benedictio
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
labia deosculabitur qui recta verba respondet
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
praepara foris opus tuum et diligenter exerce agrum tuum ut postea aedifices domum tuam
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
ne sis testis frustra contra proximum tuum nec lactes quemquam labiis tuis
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
ne dicas quomodo fecit mihi sic faciam ei reddam unicuique secundum opus suum
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
per agrum hominis pigri transivi et per vineam viri stulti
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
et ecce totum repleverant urticae operuerant superficiem eius spinae et maceria lapidum destructa erat
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
quod cum vidissem posui in corde meo et exemplo didici disciplinam
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
parum inquam dormies modicum dormitabis pauxillum manus conseres ut quiescas
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
et veniet quasi cursor egestas tua et mendicitas quasi vir armatus
