Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Ne aemuleris viros malos, nec desideres esse cum eis:
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
quia rapinas meditatur mens eorum, et fraudes labia eorum loquuntur.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Sapientia aedificabitur domus, et prudentia roborabitur.
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
In doctrina replebuntur cellaria, universa substantia pretiosa et pulcherrima.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Vir sapiens, fortis est: et vir doctus, robustus et validus.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Quia cum dispositione initur bellum: et erit salus ubi multa consilia sunt.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Excelsa stulto sapientia, in porta non aperiet os suum.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Qui cogitat mala facere, stultus vocabitur.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Cogitatio stulti peccatum est: et abominatio hominum detractor.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Si desperaveris lapsus in die angustiae: imminuetur fortitudo tua.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Erue eos, qui ducuntur ad mortem: et qui trahuntur ad interitum liberare ne cesses.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Si dixeris: Vires non suppetunt: qui inspector est cordis, ipse intelligit, et servatorem animae tuae nihil fallit, reddetque homini iuxta opera sua.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Comede, fili mi, mel, quia bonum est, et favum dulcissimum gutturi tuo:
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Sic et doctrina sapientiae animae tuae: quam cum inveneris, habebis in novissimis spem, et spes tua non peribit.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Ne insidieris, et quaeras impietatem in domo iusti, neque vastes requiem eius.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
Septies enim in die cadit iustus, et resurgit: impii autem corruent in malum.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Cum ceciderit inimicus tuus, ne gaudeas, et in ruina eius ne exultet cor tuum:
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
ne forte videat Dominus, et displiceat ei, et auferat ab eo iram suam.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Ne contendas cum pessimis, nec aemuleris impios:
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
quoniam non habent futurorum spem mali, et lucerna impiorum extinguetur.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Time Dominum, fili mi, et regem: et cum detractoribus non commiscearis:
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
quoniam repente consurget perditio eorum: et ruinam utriusque quis novit?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Haec quoque sapientibus dico: Cognoscere personam in iudicio non est bonum.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Qui dicunt impio: Iustus es: maledicent eis populi, et detestabuntur eos tribus.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
Qui arguunt eum, laudabuntur: et super ipsos veniet benedictio.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Labia deosculabitur, qui recta verba respondet.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Praepara foris opus tuum, et diligenter exerce agrum tuum: et postea aedifices domum tuam.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Ne sis testis frustra contra proximum tuum: nec lactes quemquam labiis tuis.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Ne dicas: Quomodo fecit mihi, sic faciam ei: reddam unicuique secundum opus suum.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Per agrum hominis pigri transivi, et per vineam viri stulti:
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
et ecce totum repleverant urticae, et operuerant superficiem eius spinae, et maceria lapidum destructa erat.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Quod cum vidissem, posui in corde meo, et exemplo didici disciplinam.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Usquequo piger dormies? usquequo de somno consurgens? Parum, inquam, dormies, modicum dormitabis, pauxillum manus conseres, ut quiescas:
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
et veniet tibi quasi cursor egestas, et mendicitas quasi vir armatus.
