Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
なんぢ惡き人を羨むことなかれ 又これと偕に居らんことを願ふなかれ
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
そはその心に暴虐をはかり その口唇に人を害ふことをいへばなり
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
家は智慧によりて建られ 明哲によりて堅くせられ
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
また室は知識によりて各種の貴く美しき寳にて充されん
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
智慧ある者は強し 知識ある人は力をます
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
汝よき謀計をもて戰闘をなせ 勝利は議者の多きによる
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
智慧は高くして愚なる者の及ぶところにあらず 愚なる者は門にて口を啓くことをえず
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
惡をなさんと謀る者を邪曲なる者と稱ふ
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
愚なる者の謀るところは罪なり 嘲笑者は人に憎まる
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
汝もし患難の日に氣を挫かば汝の力は弱し
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
なんぢ死地に曳れゆく者を拯へ 滅亡によろめきゆく者をすくはざる勿れ
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
汝われら之を知らずといふとも心をはかる者これを暁らざらんや 汝の霊魂をまもる者これを知ざらんや 彼はおのおのの行爲によりて人に報ゆべし
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
わが子よ蜜を食へ 是は美ものなり また蜂のすの滴瀝を食へ 是はなんぢの口に甘し
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
智慧の汝の霊魂におけるも是の如しと知れ これを得ばかならず報いありて汝の望すたれじ
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
惡者よ義者の家を窺ふことなかれ その安居所を攻ること勿れ
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
そは義者は七次たふるるともまた起く されど惡者は禍災によりて亡ぶ
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
汝の仇たふるるとき樂しむこと勿れ 彼の亡ぶるときこころに喜ぶことなかれ
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
恐くはヱホバこれを見て惡しとし その震怒を彼より離れしめたまはん
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
なんぢ惡者を怒ることなかれ 邪曲なる者を羨むなかれ
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
それ惡者には後の善賚なし 邪曲なる者の燈火は滅されん
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
わが子よヱホバと王とを畏れよ 叛逆者に交ること勿れ
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
斯るものらの災禍は速におこる この兩者の滅亡はたれか知えんや
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
是等もまた智慧ある者の箴言なり 偏り鞫するは善らず
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
罪人に告て汝は義しといふものをは衆人これを詛ひ諸民これを惡まん
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
これを譴る者は恩をえん また福祉これにきたるべし
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
ほどよき應答をなす者は口唇に接吻するなり
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
外にて汝の工をととのへ田圃にてこれを自己のためにそなへ 然るのち汝の家を建よ
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
故なく汝の鄰に敵して證することなかれ 汝なんぞ口唇をもて欺くべけんや
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
彼の我に爲しし如く我も亦かれになすべし われ人の爲ししところに循ひてこれに報いんといふこと勿れ
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
われ曾て惰人の田圃と智慧なき人の葡萄園とをすぎて見しに
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
荊棘あまねく生え薊その地面を掩ひ その石垣くづれゐたり
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
我これをみて心をとどめ これを觀て敎をえたり
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
しばらく臥し 暫らく睡り 手を叉きて又しばらく休む
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
さらば汝の貧窮は盗人のごとく汝の缺乏は兵士の如くきたるべし
