< Ordsprogene 24 >
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Jangan iri kepada orang jahat, jangan ingin bergaul dengan mereka.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
Karena hati mereka memikirkan penindasan dan bibir mereka membicarakan bencana.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Dengan hikmat rumah didirikan, dengan kepandaian itu ditegakkan,
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
dan dengan pengertian kamar-kamar diisi dengan bermacam-macam harta benda yang berharga dan menarik.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Orang yang bijak lebih berwibawa dari pada orang kuat, juga orang yang berpengetahuan dari pada orang yang tegap kuat.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Karena hanya dengan perencanaan engkau dapat berperang, dan kemenangan tergantung pada penasihat yang banyak.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Hikmat terlalu tinggi bagi orang bodoh; ia tidak membuka mulutnya di pintu gerbang.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Siapa selalu merencanakan kejahatan akan disebut penipu.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Memikirkan kebodohan mendatangkan dosa, dan si pencemooh adalah kekejian bagi manusia.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Jika engkau tawar hati pada masa kesesakan, kecillah kekuatanmu.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Bebaskan mereka yang diangkut untuk dibunuh, selamatkan orang yang terhuyung-huyung menuju tempat pemancungan.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Kalau engkau berkata: "Sungguh, kami tidak tahu hal itu!" Apakah Dia yang menguji hati tidak tahu yang sebenarnya? Apakah Dia yang menjaga jiwamu tidak mengetahuinya, dan membalas manusia menurut perbuatannya?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Anakku, makanlah madu, sebab itu baik; dan tetesan madu manis untuk langit-langit mulutmu.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Ketahuilah, demikian hikmat untuk jiwamu: Jika engkau mendapatnya, maka ada masa depan, dan harapanmu tidak akan hilang.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Jangan mengintai kediaman orang benar seperti orang fasik, jangan merusak rumahnya.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
Sebab tujuh kali orang benar jatuh, namun ia bangun kembali, tetapi orang fasik akan roboh dalam bencana.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Jangan bersukacita kalau musuhmu jatuh, jangan hatimu beria-ria kalau ia terperosok,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
supaya TUHAN tidak melihatnya dan menganggapnya jahat, lalu memalingkan murkanya dari pada orang itu.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Jangan menjadi marah karena orang yang berbuat jahat, jangan iri kepada orang fasik.
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Karena tidak ada masa depan bagi penjahat, pelita orang fasik akan padam.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Hai anakku, takutilah TUHAN dan raja; jangan melawan terhadap kedua-duanya.
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
Karena dengan tiba-tiba mereka menimbulkan bencana, dan siapa mengetahui kehancuran yang didatangkan mereka?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Juga ini adalah amsal-amsal dari orang bijak. Memandang bulu dalam pengadilan tidaklah baik.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Siapa berkata kepada orang fasik: "Engkau tidak bersalah", akan dikutuki bangsa-bangsa, dilaknatkan suku-suku bangsa.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
Tetapi mereka yang memberi peringatan akan berbahagia, mereka akan mendapat ganjaran berkat.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Siapa memberi jawaban yang tepat mengecup bibir.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Selesaikanlah pekerjaanmu di luar, siapkanlah itu di ladang; baru kemudian dirikanlah rumahmu.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Jangan menjadi saksi terhadap sesamamu tanpa sebab, dan menipu dengan bibirmu.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Janganlah berkata: "Sebagaimana ia memperlakukan aku, demikian kuperlakukan dia. Aku membalas orang menurut perbuatannya."
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Aku melalui ladang seorang pemalas dan kebun anggur orang yang tidak berakal budi.
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
Lihatlah, semua itu ditumbuhi onak, tanahnya tertutup dengan jeruju, dan temboknya sudah roboh.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Aku memandangnya, aku memperhatikannya, aku melihatnya dan menarik suatu pelajaran.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
"Tidur sebentar lagi, mengantuk sebentar lagi, melipat tangan sebentar lagi untuk tinggal berbaring,"
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
maka datanglah kemiskinan seperti seorang penyerbu, dan kekurangan seperti orang yang bersenjata.