Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Ne porte pas envie aux hommes méchants, Et ne désire pas être avec eux;
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
Car leur cœur médite la ruine, Et leurs lèvres parlent d’iniquité.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
C’est par la sagesse qu’une maison s’élève, Et par l’intelligence qu’elle s’affermit;
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
C’est par la science que les chambres se remplissent De tous les biens précieux et agréables.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Un homme sage est plein de force, Et celui qui a de la science affermit sa vigueur;
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Car tu feras la guerre avec prudence, Et le salut est dans le grand nombre des conseillers.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
La sagesse est trop élevée pour l’insensé; Il n’ouvrira pas la bouche à la porte.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Celui qui médite de faire le mal S’appelle un homme plein de malice.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
La pensée de la folie n’est que péché, Et le moqueur est en abomination parmi les hommes.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Si tu faiblis au jour de la détresse, Ta force n’est que détresse.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Délivre ceux qu’on traîne à la mort, Ceux qu’on va égorger, sauve-les!
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Si tu dis: Ah! Nous ne savions pas!… Celui qui pèse les cœurs ne le voit-il pas? Celui qui veille sur ton âme ne le connaît-il pas? Et ne rendra-t-il pas à chacun selon ses œuvres?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Mon fils, mange du miel, car il est bon; Un rayon de miel sera doux à ton palais.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
De même, connais la sagesse pour ton âme; Si tu la trouves, il est un avenir, Et ton espérance ne sera pas anéantie.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Ne tends pas méchamment des embûches à la demeure du juste, Et ne dévaste pas le lieu où il repose;
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
Car sept fois le juste tombe, et il se relève, Mais les méchants sont précipités dans le malheur.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Ne te réjouis pas de la chute de ton ennemi, Et que ton cœur ne soit pas dans l’allégresse quand il chancelle,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
De peur que l’Éternel ne le voie, que cela ne lui déplaise, Et qu’il ne détourne de lui sa colère.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Ne t’irrite pas à cause de ceux qui font le mal, Ne porte pas envie aux méchants;
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
Car il n’y a point d’avenir pour celui qui fait le mal, La lampe des méchants s’éteint.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Mon fils, crains l’Éternel et le roi; Ne te mêle pas avec les hommes remuants;
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
Car soudain leur ruine surgira, Et qui connaît les châtiments des uns et des autres?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Voici encore ce qui vient des sages: Il n’est pas bon, dans les jugements, d’avoir égard aux personnes.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Celui qui dit au méchant: Tu es juste! Les peuples le maudissent, les nations le maudissent.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
Mais ceux qui le châtient s’en trouvent bien, Et le bonheur vient sur eux comme une bénédiction.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Il baise les lèvres, Celui qui répond des paroles justes.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Soigne tes affaires au-dehors, Mets ton champ en état, Puis tu bâtiras ta maison.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Ne témoigne pas à la légère contre ton prochain; Voudrais-tu tromper par tes lèvres?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Ne dis pas: Je lui ferai comme il m’a fait, Je rendrai à chacun selon ses œuvres.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
J’ai passé près du champ d’un paresseux, Et près de la vigne d’un homme dépourvu de sens.
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
Et voici, les épines y croissaient partout, Les ronces en couvraient la face, Et le mur de pierres était écroulé.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
J’ai regardé attentivement, Et j’ai tiré instruction de ce que j’ai vu.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Un peu de sommeil, un peu d’assoupissement, Un peu croiser les mains pour dormir!…
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
Et la pauvreté te surprendra, comme un rôdeur, Et la disette, comme un homme en armes.
