Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
N’envie pas les hommes qui font le mal, et ne désire pas d’être avec eux,
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
car leur cœur médite la destruction, et leurs lèvres parlent de tourment.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Par la sagesse la maison est bâtie, et elle est établie par l’intelligence;
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
et par la connaissance les chambres sont remplies de tous les biens précieux et agréables.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
L’homme sage a de la force, et l’homme de connaissance affermit sa puissance;
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
car sous une [sage] direction tu feras ta guerre, et le salut est dans le grand nombre des conseillers.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
La sagesse est trop haute pour le fou, il n’ouvrira pas la bouche dans la porte.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Celui qui pense à mal faire, on l’appellera intrigant.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Le plan de la folie est péché, et le moqueur est en abomination aux hommes.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Si tu perds courage au jour de la détresse, ta force est mince.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Délivre ceux qui sont menés à la mort, et ne te retire pas de ceux qui chancellent vers une mort violente.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Si tu dis: Voici, nous n’en savions rien; celui qui pèse les cœurs, lui ne le considérera-t-il pas? et celui qui garde ton âme, lui le sait; et il rend à l’homme selon son œuvre.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Mon fils, mange du miel, car il est bon; et un rayon de miel est doux à ton palais.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Ainsi connais pour ton âme la sagesse: si tu l’as trouvée, il y a un avenir, et ton attente ne sera point réduite à néant.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Méchant, ne mets pas des embûches contre l’habitation du juste, ne dévaste pas son gîte.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
Car le juste tombe sept fois, et se relève; mais les méchants trébuchent [pour tomber] dans le malheur.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Si ton ennemi tombe, ne te réjouis pas; et s’il trébuche, que ton cœur ne s’égaie pas;
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
de peur que l’Éternel ne le voie, et que cela ne soit mauvais à ses yeux, et qu’il ne détourne de dessus lui sa colère.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Ne t’irrite pas à cause de ceux qui font le mal, n’envie pas les méchants;
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
car il n’y a pas d’avenir pour l’inique: la lampe des méchants s’éteindra.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Mon fils, crains l’Éternel et le roi; ne te mêle pas avec les gens remuants,
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
car leur calamité surgira tout à coup; et qui sait la ruine des uns et des autres?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Ces choses aussi viennent des sages: Faire acception des personnes dans le jugement n’est pas bien.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Celui qui dit au méchant: Tu es juste, les peuples le maudiront, les peuplades seront indignées contre lui;
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
mais ceux qui le reprennent seront agréables, et une bénédiction de bien viendra sur eux.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Celui qui répond des paroles justes embrasse les lèvres.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Prépare ton ouvrage au-dehors, et mets en état ton champ, et après, bâtis ta maison.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Ne sois pas témoin, sans motif, contre ton prochain; voudrais-tu donc tromper de tes lèvres?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Ne dis pas: Comme il m’a fait, je lui ferai; je rendrai à l’homme selon son œuvre.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
J’ai passé près du champ de l’homme paresseux et près de la vigne de l’homme dépourvu de sens,
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
et voici, tout y était monté en chardons; les orties en avaient couvert la surface, et sa clôture de pierres était démolie.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Et je regardai, j’y appliquai mon cœur; je vis, [et] je reçus instruction.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Un peu de sommeil, un peu d’assoupissement, un peu croiser les mains pour dormir…,
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
et ta pauvreté viendra [comme] un voyageur, et ton dénuement comme un homme armé.
