Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Be not envious of evil men, And desire not to be with them.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
For destruction doth their heart meditate, And perverseness do their lips speak.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
By wisdom is a house builded, And by understanding it establisheth itself.
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
And by knowledge the inner parts are filled, [With] all precious and pleasant wealth.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Mighty [is] the wise in strength, And a man of knowledge is strengthening power,
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
For by plans thou makest for thyself war, And deliverance [is] in a multitude of counsellors.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Wisdom [is] high for a fool, In the gate he openeth not his mouth.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Whoso is devising to do evil, Him they call a master of wicked thoughts.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
The thought of folly [is] sin, And an abomination to man [is] a scorner.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Thou hast shewed thyself weak in a day of adversity, Straitened is thy power,
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
If [from] delivering those taken to death, And those slipping to the slaughter — thou keepest back.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
When thou sayest, 'Lo, we knew not this.' Is not the Ponderer of hearts He who understandeth? And the Keeper of thy soul He who knoweth? And He hath rendered to man according to his work.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Eat my son, honey that [is] good, And the honeycomb — sweet to thy palate.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
So [is] the knowledge of wisdom to thy soul, If thou hast found that there is a posterity And thy hope is not cut off.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Lay not wait, O wicked one, At the habitation of the righteous. Do not spoil his resting-place.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For seven [times] doth the righteous fall and rise, And the wicked stumble in evil.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
In the falling of thine enemy rejoice not, And in his stumbling let not thy heart be joyful,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Lest Jehovah see, and [it be] evil in His eyes, And He hath turned from off him His anger.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Fret not thyself at evil doers, Be not envious at the wicked,
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For there is not a posterity to the evil, The lamp of the wicked is extinguished.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Fear Jehovah, my son, and the king, With changers mix not up thyself,
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For suddenly doth their calamity rise, And the ruin of them both — who knoweth!
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
These also are for the wise: — To discern faces in judgment is not good.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Whoso is saying to the wicked, 'Thou [art] righteous,' Peoples execrate him — nations abhor him.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
And to those reproving it is pleasant, And on them cometh a good blessing.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Lips he kisseth who is returning straightforward words.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Prepare in an out-place thy work, And make it ready in the field — go afterwards, Then thou hast built thy house.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Be not a witness for nought against thy neighbour, Or thou hast enticed with thy lips.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Say not, 'As he did to me, so I do to him, I render to each according to his work.'
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Near the field of a slothful man I passed by, And near the vineyard of a man lacking heart.
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
And lo, it hath gone up — all of it — thorns! Covered its face have nettles, And its stone wall hath been broken down.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
And I see — I — I do set my heart, I have seen — I have received instruction,
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
A little sleep — a little slumber — A little folding of the hands to lie down.
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
And thy poverty hath come [as] a traveller, And thy want as an armed man!
