Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Sue thou not yuele men, desire thou not to be with hem.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
For the soule of hem bithenkith raueyns, and her lippis speken fraudis.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
An hous schal be bildid bi wisdom, and schal be maad strong bi prudence.
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
Celeris schulen be fillid in teching, al riches preciouse and ful fair.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
A wijs man is strong, and a lerned man is stalworth and miyti.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
For whi batel is bigunnun with ordenaunce, and helthe schal be, where many counsels ben.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Wisdom is hiy to a fool; in the yate he schal not opene his mouth.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
He that thenkith to do yuels, schal be clepid a fool.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
The thouyte of a fool is synne; and a bacbitere is abhomynacioun of men.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
If thou that hast slide, dispeirist in the dai of angwisch, thi strengthe schal be maad lesse.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Delyuere thou hem, that ben led to deth; and ceesse thou not to delyuere hem, that ben drawun to deth.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
If thou seist, Strengthis suffisen not; he that is biholdere of the herte, vndirstondith, and no thing disseyueth the kepere of thi soule, and he schal yelde to a man bi hise werkis.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Mi sone, ete thou hony, for it is good; and an honycomb ful swete to thi throte.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
`So and the techyng of wisdom is good to thi soule; and whanne thou hast founde it, thou schalt haue hope in the laste thingis, and thin hope schal not perische.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Aspie thou not, and seke not wickidnesse in the hous of a iust man, nether waste thou his reste.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For a iust man schal falle seuene sithis in the dai, and schal rise ayen; but wickid men schulen falle in to yuele.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Whanne thin enemye fallith, haue thou not ioye; and thin herte haue not ful out ioiyng in his fal;
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
lest perauenture the Lord se, and it displese hym, and he take awei his ire fro hym.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Stryue thou not with `the worste men, nether sue thou wickid men.
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For whi yuele men han not hope of thingis to comynge, and the lanterne of wickid men schal be quenchid.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
My sone, drede thou God, and the kyng; and be thou not medlid with bacbiteris.
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For her perdicioun schal rise togidere sudenli, and who knowith the fal of euer either?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Also these thingis that suen ben to wise men. It is not good to knowe a persoone in doom.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Puplis schulen curse hem, that seien to a wickid man, Thou art iust; and lynagis schulen holde hem abhomynable.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
Thei that repreuen iustli synners, schulen be preisid; and blessing schal come on hem.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
He that answerith riytful wordis, schal kisse lippis.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Make redi thi werk with outforth, and worche thi feelde dilygentli, that thou bilde thin hous aftirward.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Be thou not a witnesse with out resonable cause ayens thi neiybore; nether flatere thou ony man with thi lippis.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Seie thou not, As he dide to me, so Y schal do to him, and Y schal yelde to ech man aftir his werk.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
I passide bi the feeld of a slow man, and bi the vyner of a fonned man; and, lo!
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
nettlis hadden fillid al, thornes hadden hilid the hiyere part therof, and the wal of stoonys with out morter was distried.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
And whanne Y hadde seyn this thing, Y settide in myn herte, and bi ensaumple Y lernyde techyng.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Hou longe slepist thou, slow man? whanne schalt thou ryse fro sleep? Sotheli thou schalt slepe a litil, thou schalt nappe a litil, thou schalt ioyne togidere the hondis a litil, to take reste;
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
and thi nedynesse as a currour schal come to thee, and thi beggerie as an armed man.
