Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Be not thou envious against evil men, neither desire to be with them.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
For their heart studieth destruction, and their lips talk of mischief.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Through wisdom is an house built; and by understanding it is established:
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
And by knowledge shall the chambers be filled with all precious and pleasant riches.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
A wise man is strong; and a man of knowledge increaseth strength.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
For by wise counsel thou shalt make thy war: and in multitude of counsellors there is safety.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Wisdom is too high for a fool: he openeth not his mouth in the gate.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
He that deviseth to do evil shall be called a mischievous person.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
The thought of foolishness is sin: and the scorner is an abomination to men.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
If thou faintest in the day of adversity, thy strength is small.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
If thou refraineth to deliver them that are drawn to death, and those that are ready to be slain;
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
If thou sayest, Behold, we knew it not; doth not he that weigheth the heart consider it? and he that keepeth thy soul, doth not he know it? and shall not he render to every man according to his works?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
My son, eat thou honey, because it is good; and the honeycomb, which is sweet to thy taste:
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
So shall the knowledge of wisdom be to thy soul: when thou hast found it, then there shall be a reward, and thy expectation shall not be cut off.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Lay not wait, O wicked man, against the dwelling of the righteous; destroy not his resting place:
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For a just man falleth seven times, and riseth again: but the wicked shall fall into mischief.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Rejoice not when thy enemy falleth, and let not thy heart be glad when he stumbleth:
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Lest the LORD see it, and it displease him, and he turn away his wrath from him.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Fret not thyself because of evil men, neither be thou envious at the wicked;
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For there shall be no reward to the evil man; the lamp of the wicked shall be put out.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
My son, fear thou the LORD and the king: and meddle not with them that are given to change:
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For their calamity shall rise suddenly; and who knoweth the ruin of them both?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
These things also belong to the wise. It is not good to have respect of persons in judgment.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
He that saith to the wicked, Thou art righteous; him shall the people curse, nations shall abhor him:
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
But to them that rebuke him shall be delight, and a good blessing shall come upon them.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Every man shall kiss his lips that giveth a right answer.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Prepare thy work outside, and make it fit for thyself in the field; and afterwards build thy house.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Be not a witness against thy neighbour without cause; and deceive not with thy lips.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Say not, I will do so to him as he hath done to me: I will render to the man according to his work.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
I went by the field of the slothful, and by the vineyard of the man void of understanding;
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
And, lo, it was all grown over with thorns, and nettles had covered the face of it, and its stone wall was broken down.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Then I saw, and considered it well: I looked upon it, and received instruction.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Yet a little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to sleep:
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
So shall thy poverty come as one that travelleth; and thy want as an armed man.
