Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Be not thou envious of wicked men, And desire not to be with them!
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
For their heart studieth destruction, And their lips speak mischief.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Through wisdom is a house builded, And by understanding is it established;
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
Yea, by knowledge are the chambers filled With all precious and goodly substance.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
The wise man is strong; Yea, the man of understanding establisheth his strength.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
For by wise counsel shalt thou make war, And by the multitude of counsellors cometh success.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Wisdom is too high for the fool; He openeth not his mouth at the gate.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
He that deviseth to do evil Shall be called mischief-master.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
The purpose of folly is sin; And a scoffer is an abomination to men.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
If thy spirit faint in the day of adversity, Faint will be thy strength.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Deliver thou those who are dragged to death, And those who totter to the slaughter, —O keep them back!
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
If thou sayst, “Behold, we knew it not!” Doth not he that weigheth the heart observe it? Yea, he that keepeth thy soul knoweth it. And he will render to every man according to his works.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Eat honey, my son, for it is good, And the honeycomb, which is sweet to thy taste;
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
So learn thou wisdom for thy soul! When thou hast found it, there shall be a reward, And thy expectation shall not be cut off.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Plot not, O wicked man! against the habitation of the righteous; Spoil not his resting-place!
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For though the righteous fall seven times, yet shall he rise up again; But the wicked shall fall into mischief.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Rejoice not when thine enemy falleth, And let not thy heart be glad when he stumbleth;
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Lest the LORD see, and it displease him, And he turn away his anger from him.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Fret not thyself on account of evil men, Neither be thou envious of the wicked;
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For there shall be no posterity to the evil man; The lamp of the wicked shall be put out.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
My son, fear thou the LORD and the king; And mingle not with them that are given to change!
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For their calamity shall rise up suddenly, And their ruin, coming from them both, in a moment.
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
These also are words of the wise. It is not good to have respect of persons in judgment.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
He that saith to the wicked, “Thou art righteous,” Him shall the people curse; Nations shall abhor him.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
But it shall be well with them that punish him, And the blessing of prosperity shall come upon them.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
He that giveth a right answer Kisseth the lips.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Arrange thy work without, And prepare it in thy field: Afterwards thou mayst build thy house.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Be not a witness without cause against thy neighbor, And deceive not with thy lips.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Say not, “As he hath done to me, So will I do to him; I will render to the man according to his doings.”
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
I passed by the field of the slothful, And by the vineyard of the man void of understanding,
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
And, lo! it was all overgrown with thorns, And the face thereof was covered with nettles, And the stone wall thereof was broken down.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Then I saw, and considered it well; I looked upon it. and received instruction.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
“A little sleep, a little slumber! A little folding of the hands to rest!”
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
So shall poverty come upon thee like a highwayman; Yea, want like an armed man.
