Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Be not thou enuious against euill men, neither desire to be with them.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
For their heart imagineth destruction, and their lippes speake mischiefe.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Through wisdome is an house builded, and with vnderstanding it is established.
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
And by knowledge shall the chambers bee filled with all precious, and pleasant riches.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
A wise man is strong: for a man of vnderstanding encreaseth his strength.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
For with counsel thou shalt enterprise thy warre, and in the multitude of them that can giue counsell, is health.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Wisdome is hie to a foole: therefore he can not open his mouth in the gate.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Hee that imagineth to doe euill, men shall call him an autour of wickednes.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
The wicked thought of a foole is sinne, and the scorner is an abomination vnto men.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
If thou bee faint in the day of aduersitie, thy strength is small.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Deliuer them that are drawen to death: wilt thou not preserue them that are led to be slaine?
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke”, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
If thou say, Beholde, we knew not of it: he that pondereth the heartes, doeth not hee vnderstand it? and hee that keepeth thy soule, knoweth he it not? will not he also recompense euery man according to his workes?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
My sonne, eate hony, for it is good, and the hony combe, for it is sweete vnto thy mouth.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
So shall the knowledge of wisdome be vnto thy soule, if thou finde it, and there shall be an ende, and thine hope shall not be cut off.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Laye no waite, O wicked man, against the house of the righteous, and spoyle not his resting place.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For a iust man falleth seuen times, and riseth againe: but the wicked fall into mischiefe.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Bee thou not glad when thine enemie falleth, and let not thine heart reioyce when hee stumbleth,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Least the Lord see it, and it displease him, and he turne his wrath from him.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Fret not thy selfe because of the malicious, neither be enuious at the wicked.
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For there shall bee none ende of plagues to the euill man: the light of the wicked shall bee put out.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
My sonne feare the Lord, and the King, and meddle not with them that are sedicious.
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For their destruction shall rise suddenly, and who knoweth the ruine of them both?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
ALSO THESE THINGS PERTEINE TO THE WISE, It is not good to haue respect of any person in iudgement.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
He that saith to the wicked, Thou art righteous, him shall the people curse, and the multitude shall abhorre him.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
But to them that rebuke him, shall be pleasure, and vpon them shall come the blessing of goodnesse.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
They shall kisse the lippes of him that answereth vpright wordes.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Prepare thy worke without, and make readie thy thinges in the fielde, and after, builde thine house.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Be not a witnes against thy neighbour without cause: for wilt thou deceiue with thy lippes?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Say not, I wil doe to him, as he hath done to mee, I will recompence euery man according to his worke.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
I passed by the fielde of the slouthfull, and by the vineyarde of the man destitute of vnderstanding.
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
And lo, it was al growen ouer with thornes, and nettles had couered the face thereof, and the stone wall thereof was broken downe.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Then I behelde, and I considered it well: I looked vpon it, and receiued instruction.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Yet a litle sleepe, a litle slumber, a litle folding of the handes to sleepe.
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
So thy pouertie commeth as one that traueileth by the way, and thy necessitie like an armed man.
