< Ordsprogene 24 >
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Seek not to be like evil men, neither desire to be with them:
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
Because their mind studieth robberies, and their lips speak deceits.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
By wisdom the house shall be built, and by prudence it shall be strengthened.
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
By instruction the storerooms shall be filled with all precious and most beautiful wealth.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
A wise man is strong: and a knowing man, stout and valiant.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Because war is managed by due ordering: and there shall be safety where there are many counsels.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Wisdom is too high for a fool, in the gate he shall not open his mouth.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
He that deviseth to do evils, shall be called a fool.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
The thought of a fool is sin: and the detracter is the abomination of men.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
If thou lose hope being weary in the day of distress, thy strength shall be diminished.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Deliver them that are led to death: and those that are drawn to death forbear not to deliver.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
If thou say: I have not strength enough: he that seeth into the heart, he understandeth, and nothing deceiveth the keeper of thy soul, and he shall render to a man according to his works.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Fat honey, my son, because it is good, and the honeycomb most sweet to thy throat:
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
So also is the doctrine of wisdom to thy soul: which when thou hast found, thou shalt have hope in the end, and thy hope shall not perish.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Lie not in wait, nor seek after wickedness in the house of the just, nor spoil his rest.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For a just mall shall fall seven times and shall rise again: but the wicked shall fall down into evil.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
When thy enemy shall fall, be not glad, and in his ruin let not thy heart rejoice:
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
Lest the Lord see, and it displease him, and he turn away his wrath from him.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Contend not with the wicked, nor seek to be like the ungodly:
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
For evil men have no hope of things to come, and the lamp of the wicked shall be put out.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
My son, fear the Lord and the king: and have nothing to do with detracters.
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For their destruction shall rise suddenly: and who knoweth the ruin of both?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
These things also to the wise: It is not good to have respect to persons in judgment.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
They that say to the wicked man: Thou art just: shall be cursed by the people, and the tribes shall abhor them.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
They that rebuke him, shall be praised: and a blessing shall come upon them.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
He shall kiss the lips, who answereth right words.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Prepare thy work without, and diligently till thy ground: that afterward thou mayst build thy house.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Be not witness without cause against thy neighbour: and deceive not any man with thy lips.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Say not: I will do to him as he hath done to me: I will render to every one according to his work.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
I passed by the field of the slothful man, and by the vineyard of the foolish man:
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
And behold it was all filled with nettles, and thorns had covered the face thereof, and the stone wall was broken down.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Which when I had seen, I laid it up in my heart, and by the example I received instruction.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Thou wilt sleep a little, said I, thou wilt slumber a little, thou wilt fold thy hands a little to rest:
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
And poverty shall come to thee as a runner, and beggary as an armed man.