Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Be not thou envious of evil men, neither desire to be with them;
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
for their heart studieth destruction, and their lips talk of mischief.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Through wisdom is a house built, and by understanding it is established;
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
and by knowledge are the chambers filled with all precious and pleasant substance.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
A wise man is strong, and a man of knowledge increaseth strength.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
For with good advice shalt thou make thy war; and in the multitude of counsellors there is safety.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Wisdom is too high for a fool: he will not open his mouth in the gate.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
He that deviseth to do evil shall be called a master of intrigues.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
The purpose of folly is sin, and the scorner is an abomination to men.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
[If] thou losest courage in the day of trouble, thy strength is small.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Deliver them that are taken forth unto death, and withdraw not from them that stagger to slaughter.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke”, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
If thou sayest, Behold, we knew it not, will not he that weigheth the hearts consider it? And he that preserveth thy soul, he knoweth it; and he rendereth to man according to his work.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Eat honey, my son, for it is good; and a honeycomb is sweet to thy taste:
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
so consider wisdom for thy soul; if thou hast found it, there shall be a result, and thine expectation shall not be cut off.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Lay not wait, O wicked [man], against the dwelling of the righteous; lay not waste his resting-place.
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
For the righteous falleth seven times, and riseth up again; but the wicked stumble into disaster.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Rejoice not when thine enemy falleth, and let not thy heart be glad when he stumbleth;
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
lest Jehovah see it, and it be evil in his sight, and he turn away his anger from him.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Fret not thyself because of evil-doers, [and] be not envious of the wicked:
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
for there shall be no future to the evil [man]; the lamp of the wicked shall be put out.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
My son, fear Jehovah and the king: meddle not with them that are given to change.
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
For their calamity shall rise suddenly; and who knoweth the ruin of them both?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
These things also come from the wise. It is not good to have respect of persons in judgment.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
He that saith unto the wicked, Thou art righteous, peoples shall curse him, nations shall abhor him;
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
but to them that rebuke [him] shall be delight, and a good blessing cometh upon them.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
He kisseth the lips who giveth a right answer.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Prepare thy work without, and put thy field in order, and afterwards build thy house.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Be not a witness against thy neighbour without cause; and wouldest thou deceive with thy lips?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Say not, I will do so to him as he hath done to me, I will render to the man according to his work.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
I went by the field of a sluggard, and by the vineyard of a man void of understanding;
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
and lo, it was all grown over with thistles, and nettles had covered the face thereof, and its stone wall was broken down.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Then I looked, I took it to heart; I saw, I received instruction:
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
— A little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to rest!
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
So shall thy poverty come [as] a roving plunderer, and thy penury as an armed man.
