Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem;
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane;
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem;
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse;
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør;
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge.
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus!
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber;
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.«
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard;
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf:
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
