Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Ne zavidi opakim ljudima niti želi da budeš s njima.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
Jer im srce smišlja nasilje i usne govore o nedjelu.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Mudrošću se zida kuća i razborom utvrđuje,
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
i po znanju se pune klijeti svakim blagom dragocjenim i ljupkim.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Bolji je mudar od jakoga i čovjek razuman od silne ljudine.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Jer s promišljanjem se ide u boj i pobjeda je u mnoštvu savjetnika.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Previsoka je bezumnomu mudrost: zato na sudu ne otvara usta svojih!
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Tko smišlja zlo zove se učitelj podmukli.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Ludost samo grijeh snuje, i podrugljivac je mrzak ljudima.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Kloneš li u dan bijede, bijedna je tvoja snaga.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Izbavi one koje vode u smrt; i spasavaj one koji posrćući idu na stratište.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Ako kažeš: “Nismo za to znali”, ne razumije li onaj koji ispituje srca? I ne znade li onaj koji ti čuva dušu? I ne plaća li on svakomu po njegovim djelima?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Jedi med, sine moj, jer je dobar, i saće je slatko nepcu tvome.
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Takva je, znaj, i mudrost tvojoj duši: ako je nađeš, našao si budućnost i nada tvoja neće propasti.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Ne postavljaj, opaki, zasjede stanu pravednikovu, ne čini nasilja boravištu njegovu;
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
jer padne li pravednik i sedam puta, on ustaje, a opaki propadaju u nesreći.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Ne veseli se kad padne neprijatelj tvoj i ne kliči srcem kada on posrće,
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
da ne bi vidio Jahve i za zlo uzeo i obratio srdžbu svoju od njega.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Nemoj se srditi zbog zločinaca, nemoj zavidjeti opakima,
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
jer zao čovjek nema budućnosti, svjetiljka opakih gasi se.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Boj se Jahve, sine moj, i kralja: i ne buni se ni protiv jednoga ni protiv drugoga.
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
Jer iznenada provaljuje nesreća njihova i tko zna kad će doći propast njihova.
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
I ovo je od mudraca: Ne valja biti pristran na sudu.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Tko opakomu veli: “Pravedan si”, proklinju ga narodi i kunu puci;
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
a oni koji ga ukore nalaze zadovoljstvo, i na njih dolazi blagoslov sreće.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
U usta ljubi tko odgovara pošteno.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Svrši svoj posao vani i uredi svoje polje, potom i kuću svoju zidaj.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Ne svjedoči lažno na bližnjega svoga: zar ćeš varati usnama svojim?
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Ne reci: “Kako je on meni učinio, tako ću i ja njemu; platit ću tom čovjeku po djelu njegovu!”
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Prolazio sam mimo polje nekog lijenčine i mimo vinograd nekog luđaka,
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
i gle, sve bijaše zaraslo u koprive, i sve pokrio čkalj, i kamena ograda porušena.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Vidjeh to i pohranih u srcu, promotrih i uzeh pouku:
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
“Još malo odspavaj, još malo odrijemaj, još malo podvij ruke za počinak,
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
i doći će tvoje siromaštvo kao skitač i oskudica kao oružanik!”
