Ordsprogene 24
1 Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
Kasae kaminawk to awt hmah; nihcae hoi angkom han doeh poek hmah.
2 Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
Nihcae loe palung thung hoi amro han khue ni poek o, pahni hoiah raihaih sak han khue to a thuih o.
3 Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
Im loe palunghahaih hoiah sak moe, panoekhaih hoiah caksak;
4 og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
palunghahaih mah imkhaannawk to atho kana hmuenmae, koeh kaom hmuennawk hoiah koisak.
5 En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
Palungha kami loe thacak; ue, palunghahaih tawn kami loe thacakhaih pung aep.
6 Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
Palungha kami khae hoi poekhaih lak pacoengah, misa tuh ah; ngancuem hanah kahoih poekhaih paekkung pop tawnh han angaih.
7 Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
Palunghahaih loe sang pongah kamthu mah pha thai ai; kami pop amkhuenghaih khongkha ah lokthui thai ai.
8 Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
Kahoih ai hmuen sak pacaeng kami loe raihaih sah kami ni, tiah kawk o tih.
9 Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
Kamthu poekhaih loe zaehaih ah oh, minawk pahnui thuih kami loe panuet thoh.
10 Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
Raihaih phak naah palung boeng nahaeloe, thazok kami ah ni na oh.
11 Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
Duekhaih loklam ah zaeh ih kami to pahlong ah; humhaih ahmuen ah caehhaih ih kami to hoi let ah.
12 Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
Khenah, hae kawng hae ka panoek ai, tiah na thuih nahaeloe, palungthin khenkung mah panoek mak ai maw? Na hinghaih khenkung mah panoek mak ai maw? Kami mah sak ih hmuen baktiah anih mah pathok mak ai maw?
13 Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
Ka capa, khoitui loe hoih pongah nae ah; khoi lutui loe pataeng naah luep dueng;
14 lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
to baktih toengah palunghahaih loe na hing thungah luep tih; na hnuk naah nang han tangqum ah om tih; na oephaih anghma mak ai.
15 Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
Aw katoeng ai kami, katoeng kami ih im to toep hmah; anih ohhaih ahmuen to amrosak hmah;
16 Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
katoeng kami loe vai sarihto amtim cadoeh, angthawk let tih; toe kasae kami loe raihaih mah amtimsak tih.
17 Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
Na misa amtim naah anghoe hmah; anih amthaek naah palung anghoe hmah;
18 at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
nang hoe nahaeloe Angraeng mah hnu ueloe, poeknawm mak ai, to kami nuiah Anih palungphuihaih to dip ving tih.
19 Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
Kahoih ai kami pongah palungboeng hmah; kahoih ai kami doeh awt hmah;
20 Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
kasae kami loe hmabang kaom oephaih to tawn ai; kasae kami ih hmaithaw loe paduek pae ving tih.
21 Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
Ka capa, Angraeng hoi siangpahrang to zii ah; misa angthawk koeh kami hoiah angkom hmah;
22 Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
akra ai ah nihcae nuiah amrohaih pha tih; kawbaktih raihaih maw nihcae mah omsak tih, tito mi mah maw panoek thai tih?
23 Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
Hae baktih hmuennawk doeh palungha kami mah thuih ih lok ah ni oh. Lok takroek naah mikhmai khet han hoih ai.
24 Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
Kasae kami khaeah, Nang loe na toeng, tiah thui kami loe minawk mah kasae thui o ueloe, prae kaminawk mah panuet o tih.
25 Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
Toe minawk thuitaekkung loe poeknawm ueloe, tahamhoihaih to hnu tih.
26 Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
Kami boih mah toenghaih lokthui kami ih pahni to mok o tih.
27 Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
Tasa bang ih tok to sah hmaloe ah, nangmah hanah laikok atok pacoengah, na ohhaih im to sah ah.
28 Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
Takung om ai ah na imtaeng kami to zaehaih net hmah; alinghaih lok thui hmah.
29 Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
Kai khaeah sak ih hmuen baktih toengah, anih nuiah doeh ka sak toeng han; a sak ih hmuen baktih toengah ka pathok let han, tiah thui hmah.
30 Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
Thasae kami ih lawk ah ka caeh moe, poekhaih tawn ai kami ih misur takha thungah ka caeh naah,
31 og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
khenah, soekhring cing ah oh, long doeh phroh cing ah oh; thlung hoi pakaa ih sipae doeh amtimh boih.
32 Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
Ka hnuk ih hmuen to palung thung hoi ka poek het naah, ka khet ih hmuen nuiah amtuk han koi ka hnuk.
33 At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
Nawnetta iih, nawnetta iih angam, iih hanah nawnetta thungah ban pakhuem moe, nang hak nathuem ah,
34 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
amtanghaih mah kholong caeh kami baktih, vawthaih mah maiphaw sin kami baktiah na pha thui tih.
