Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Katta erbab bilen hemdastixan bolsang, Aldingdiki kim ikenlikini obdan oylan.
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
Ishtiying yaman bolsa, Gélinggha pichaq tenglep turghandek özüngni tart.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Uning nazunémetlirini tama qilma, Ular adem aldaydighan tamaqlardur.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Bay bolimen dep özüngni upratma; Özüngning zéhningni bu ishqa qaratma.
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
[Bayliqlargha] köz tikishing bilenla, ular yoq bolidu; Pul-mal derweqe özige qanat yasap, Xuddi bürküttek asman’gha uchup kéter.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Ach közning nénini yéme, Uning ésil nazunémetlirini tama qilma;
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
Chünki uning köngli qandaq bolghandek, özimu shundaq. U aghzida: — Qéni, alsila, ichsile! — désimu, Biraq könglide séni oylighini yoq.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Yégen bir yutum taamnimu qusuwétisen, Uninggha qilghan chirayliq sözliringmu bikargha ketken bolidu.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Exmeqqe yol körsitip salma, Chünki u eqil sözliringni közge ilmas.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Qedimde békitken yerning pasil tashlirini yötkime, Yétimlarning étizlirighimu ayagh basma;
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
Chünki ularning Hemjemet-Qutquzghuchisi intayin küchlüktur; U Özi ular üchün üstüngdin dewa qilar.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Nesihetke köngül qoy, Ilim-bilimlerge qulaq sal.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Balanggha terbiye bérishtin érinme; Eger tayaq bilen ursang, u ölüp ketmeydu;
Sen uni tayaq bilen ursang, Belkim uni tehtisaradin qutquziwalisen. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
I oghlum, dana bolsang, Méning qelbim qanche xush bolar idi!
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
Aghzingda orunluq sözler bolsa, ich-ichimdin shadlinimen.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Gunah sadir qilghuchilargha reshk qilma, Herdaim Perwerdigardin eyminishte turghin;
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Shundaq qilghiningda jezmen köridighan yaxshi kününg bolidu, Arzu-ümiding bikargha ketmes.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
I oghlum, sözümge qulaq sélip dana bol, Qelbingni [Xudaning] yoligha bashlighin.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Meyxorlargha arilashma, Nepsi yaman göshxorlar bilen bardi-keldi qilma;
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
Chünki haraqkesh bilen nepsi yaman axirida yoqsulluqta qalar, Gheplet uyqusigha patqanlargha jende kiyimni kiygüzer.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Séni tapqan atangning sözini angla, Anang qérighanda uninggha hörmetsizlik qilma.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Heqiqetni sétiwal, Uni hergiz sétiwetme. Danaliq, terbiye we yorutulushnimu al.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Heqqaniy balining atisi chong xushalliq tapar; Dana oghulni tapqan atisi uningdin xursen bolar.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Ata-anangni söyündürüp, Séni tughqan anangni xush qil.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
I oghlum, qelbingni manga tapshur; Közliringmu hayatliq yollirimgha tikilsun!
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
Chünki pahishe ayal chongqur oridur, Buzuq yat ayal tar zindandur;
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
Ular qaraqchidek möküwélip, Insaniyet arisidiki wapasizlarni köpeyter.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Kimde azab bar? Kimde derd-elem? Kim jédel ichide qalar? Kim nale-peryad kötürer? Kim sewebsiz yarilinar? Kimning közi qizirip kéter?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
Del sharab üstide uzun olturghan, Ebjesh sharabtin tétishqa aldirighan meyxorlar!
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Sharabning ajayib qizilliqigha, uning jamdiki julaliqigha, Kishining gélidin shundaq siliq ötkenlikige meptun bolup qalma!
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
Axirida u zeherlik yilandek chéqiwalidu, Oq yilandek neshtirini sanjiydu.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Köz aldingda ghelite menziriler körünidu, Aghzingdin qalaymiqan sözler chiqidu.
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
Xuddi déngiz-okyanlarda leylep qalghandek, Yelkenlik kémining moma yaghichi üstide yatqandek bolisen.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
Sen choqum: — Birsi méni urdi, lékin men yarilanmidim! Birsi méni tayaq bilen urdi, biraq aghriqini sezmidim!» — deysen. Biraq sen yene: «Hoshumgha kelsemla, men yenila sharabni izdeymen! — deysen.
