Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Kad sjedeš da jedeš s gospodinom, pazi dobro što je pred tobom.
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
Inaèe bi satjerao sebi nož u grlo, ako bi bio lakom.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Ne želi preslaèaka njegovijeh, jer su lažna hrana.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Ne muèi se da se obogatiš, i proði se svoje mudrosti.
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Hoæeš li baciti oèi svoje na ono èega brzo nestaje? jer naèini sebi krila i kao orao odleti u nebo.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Ne jedi hljeba u zavidljivca, i ne želi preslaèaka njegovijeh.
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
Jer kako on tebe cijeni u duši svojoj tako ti jelo njegovo. Govoriæe ti: jedi i pij; ali srce njegovo nije s tobom.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Zalogaj što pojedeš izbljuvaæeš, i izgubiæeš ljubazne rijeèi svoje.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Pred bezumnijem ne govori, jer neæe mariti za mudrost besjede tvoje.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Ne pomièi stare meðe, i ne stupaj na njivu siroèadi.
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
Jer je jak osvetnik njihov; braniæe stvar njihovu od tebe.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Obrati k nauci srce svoje i uši svoje k rijeèima mudrijem.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Ne ukraæuj kara djetetu; kad ga biješ prutom, neæe umrijeti.
Ti ga bij prutom, i dušu æeš mu izbaviti iz pakla. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
Sine moj, ako bude mudro srce tvoje, veseliæe se srce moje u meni;
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
I igraæe bubrezi moji kad usne tvoje stanu govoriti što je pravo.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Srce tvoje neka ne zavidi grješnicima, nego budi u strahu Gospodnjem vazda.
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Jer ima plata, i nadanje tvoje neæe se zatrti.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Slušaj, sine moj, i budi mudar i upravi putem srce svoje.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Ne budi meðu pijanicama ni meðu izjelicama.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
Jer pijanica i izjelica osiromašiæe, i spavaè hodiæe u ritama.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Slušaj oca svojega koji te je rodio, i ne preziri matere svoje kad ostari.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Kupuj istinu i ne prodaji je; kupuj mudrost, znanje i razum.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Veoma se raduje otac pravednikov, i roditelj mudroga veseli se s njega.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Neka se dakle veseli otac tvoj i mati tvoja, i neka se raduje roditeljka tvoja.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
Sine moj, daj mi srce svoje, i oèi tvoje neka paze na moje pute.
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
Jer je kurva duboka jama, a tijesan studenac tuða žena.
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
Ona i zasjeda kao lupež i umnožava zloèince meðu ljudima.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Kome: jaoh? kome: kuku? kome svaða? kome vika? kome rane ni za što? kome crven u oèima?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
Koji sjede kod vina, koji idu te traže rastvorena vina.
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Ne gledaj na vino kad se rumeni, kad u èaši pokazuje lice svoje i upravo iskaèe.
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
Na pošljedak æe kao zmija ujesti i kao aspida upeæi.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Oèi æe tvoje gledati na tuðe žene, i srce æe tvoje govoriti opaèine.
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
I biæeš kao onaj koji leži usred mora i kao onaj koji spava navrh jedra.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
Reæi æeš: izbiše me, ali me ne zabolje; tukoše me, ali ne osjetih; kad se probudim, iæi æu opet da tražim to.
