Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Quando sederis ut comedas cum principe, diligenter attende quæ apposita sunt ante faciem tuam.
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
Et statue cultrum in gutture tuo: si tamen habes in potestate animam tuam.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Ne desideres de cibis ejus, in quo est panis mendacii.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Noli laborare ut diteris, sed prudentiæ tuæ pone modum.
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Ne erigas oculos tuos ad opes quas non potes habere, quia facient sibi pennas quasi aquilæ, et volabunt in cælum.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Ne comedas cum homine invido, et ne desideres cibos ejus:
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
quoniam in similitudinem arioli et conjectoris æstimat quod ignorat. Comede et bibe, dicet tibi; et mens ejus non est tecum.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Cibos quos comederas evomes, et perdes pulchros sermones tuos.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
In auribus insipientium ne loquaris, qui despicient doctrinam eloquii tui.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Ne attingas parvulorum terminos, et agrum pupillorum ne introëas:
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
propinquus enim illorum fortis est, et ipse judicabit contra te causam illorum.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Ingrediatur ad doctrinam cor tuum, et aures tuæ ad verba scientiæ.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Noli subtrahere a puero disciplinam: si enim percusseris eum virga, non morietur.
Tu virga percuties eum, et animam ejus de inferno liberabis. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
Fili mi, si sapiens fuerit animus tuus, gaudebit tecum cor meum:
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
et exsultabunt renes mei, cum locuta fuerint rectum labia tua.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Non æmuletur cor tuum peccatores, sed in timore Domini esto tota die:
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
quia habebis spem in novissimo, et præstolatio tua non auferetur.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Audi, fili mi, et esto sapiens, et dirige in via animum tuum.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Noli esse in conviviis potatorum, nec in comessationibus eorum qui carnes ad vescendum conferunt:
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
quia vacantes potibus et dantes symbola consumentur, et vestietur pannis dormitatio.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Audi patrem tuum, qui genuit te, et ne contemnas cum senuerit mater tua.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Veritatem eme, et noli vendere sapientiam, et doctrinam, et intelligentiam.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Exsultat gaudio pater justi; qui sapientem genuit, lætabitur in eo.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Gaudeat pater tuus et mater tua, et exsultet quæ genuit te.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
Præbe, fili mi, cor tuum mihi, et oculi tui vias meas custodiant.
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
Fovea enim profunda est meretrix, et puteus angustus aliena.
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
Insidiatur in via quasi latro, et quos incautos viderit, interficiet.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Cui væ? cujus patri væ? cui rixæ? cui foveæ? cui sine causa vulnera? cui suffusio oculorum?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
nonne his qui commorantur in vino, et student calicibus epotandis?
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Ne intuearis vinum quando flavescit, cum splenduerit in vitro color ejus: ingreditur blande,
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
sed in novissimo mordebit ut coluber, et sicut regulus venena diffundet.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Oculi tui videbunt extraneas, et cor tuum loquetur perversa.
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
Et eris sicut dormiens in medio mari, et quasi sopitus gubernator, amisso clavo.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
Et dices: Verberaverunt me, sed non dolui; traxerunt me, et ego non sensi. Quando evigilabo, et rursus vina reperiam?
