Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Whanne thou sittist, to ete with the prince, perseyue thou diligentli what thingis ben set bifore thi face,
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
and sette thou a withholding in thi throte. If netheles thou hast power on thi soule,
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
desire thou not of his metis, in whom is the breed of `a leesing.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Nyle thou trauele to be maad riche, but sette thou mesure to thi prudence.
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Reise not thin iyen to richessis, whiche thou maist not haue; for tho schulen make to hem silf pennes, as of an egle, and tho schulen flee in to heuene.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Ete thou not with an enuyouse man, and desire thou not hise metis;
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
for at the licnesse of a fals dyuynour and of a coniectere, he gessith that, that he knowith not. He schal seie to thee, Ete thou and drinke; and his soule is not with thee.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Thou schalt brake out the metis, whiche thou hast ete; and thou schalt leese thi faire wordis.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Speke thou not in the eeris of vnwise men; for thei schulen dispise the teching of thi speche.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Touche thou not the termes of litle children; and entre thou not in to the feeld of fadirles and modirles children.
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
For the neiybore of hem is strong, and he schal deme her cause ayens thee.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Thin herte entre to techyng, and thin eeris `be redi to the wordis of kunnyng.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Nile thou withdrawe chastisyng fro a child; for thouy thou smyte hym with a yerde, he schal not die.
Thou schalt smyte hym with a yerde, and thou schalt delyuere his soule fro helle. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
Mi sone, if thi soule is wijs, myn herte schal haue ioye with thee;
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
and my reynes schulen make ful out ioye, whanne thi lippis speken riytful thing.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Thin herte sue not synneris; but be thou in the drede of the Lord al dai.
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
For thou schalt haue hope at the laste, and thin abidyng schal not be don awei.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Mi sone, here thou, and be thou wijs, and dresse thi soule in the weie.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Nyle thou be in the feestis of drinkeris, nether in the ofte etyngis of hem, that bryngen togidere fleischis to ete.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
For men yyuynge tent to drinkis, and yyuyng mussels togidere, schulen be waastid, and napping schal be clothid with clothis.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Here thi fadir, that gendride thee; and dispise not thi modir, whanne sche is eld.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Bie thou treuthe, and nyle thou sille wisdom, and doctryn, and vndurstonding.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
The fadir of a iust man ioieth ful out with ioie; he that gendride a wijs man, schal be glad in hym.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Thi fadir and thi modir haue ioye, and he that gendride thee, make ful out ioye.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
My sone, yyue thin herte to me, and thin iyen kepe my weyes.
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
For an hoore is a deep diche, and an alien womman is a streit pit.
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
Sche settith aspie in the weie, as a theef; and sche schal sle hem, whiche sche schal se vnwar.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
To whom is wo? to whos fadir is wo? to whom ben chidingis? to whom ben dichis? to whom ben woundis with out cause? to whom is puttyng out of iyen?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
Whether not to hem, that dwellen in wyn, and studien to drynke al of cuppis?
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Biholde thou not wyn, whanne it sparclith, whanne the colour therof schyneth in a ver.
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
It entrith swetli, but at the laste it schal bite as an eddre doith, and as a cocatrice it schal schede abrood venyms.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Thin iyen schulen se straunge wymmen, and thi herte schal speke weiwerd thingis.
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
And thou schalt be as a man slepinge in the myddis of the see, and as a gouernour aslepid, whanne the steere is lost.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
And thou schalt seie, Thei beeten me, but Y hadde not sorewe; thei drowen me, and Y feelide not; whanne schal Y wake out, and Y schal fynde wynes eft?
