Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
When thou sittest to eat with a ruler, thou shalt consider well, what is before thee;
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
And shalt put a knife to thy throat, if, of great appetite, thou art:
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Do not crave his dainties, for, the same, are deceitful food.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Do not toil to get wealth, of thine own understanding, forbear:
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Wilt thou let thine eye fly thereupon, when it is nothing? for it will, surely make, itself wings, Like an eagle, will it wing its way across the heavens.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Do not eat the food of him that hath a begrudging eye, neither crave thou his dainties;
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
For, just as he hath thought in his own mind, so, he is: Eat and drink! he may say to thee, but, his heart, is not with thee.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
As for thy morsel thou hast eaten, thou shalt vomit it, so shalt thou waste thy things so sweet.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
In the ears of a dullard, do not speak, for he will despise the good sense of thy words.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Do not move back the ancient boundary, and, into the fields of the fatherless, do not enter;
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
For, their near of kin, is strong, he, will plead their cause with thee.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Bring, to correction, thy heart, and thine ears, to the sayings of knowledge.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Do not withhold, from a child, correction, When thou smitest him with the rod, he shall not die:
Thou, with the rod, shalt smite him, and, his soul from hades, shalt thou deliver. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
My son! if thy heart be wise, my heart shall rejoice, even mine.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
So shall my reins exult, when thy lips speak the things that are right.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Let not thy heart be envious of sinners, only of the reverence of Yahweh, all day long;
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
For surely there is a future, and, thine expectation, shall not be cut off.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Hear, thou, my son, and be wise, and lead forward, in duty, thy heart.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Do not be among them who tipple with wine, —among them who are gluttons;
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
For, the tippler and the glutton, shall come to poverty, and, rags, shall Slumber put on!
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Hearken to thy father here, who begat thee, and despise not, when she is old, thy mother.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Truth, buy thou, but do not sell, wisdom, and correction, and understanding.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Greatly shall exult, the father of a righteous man, and, he that begetteth a wise son, shall rejoice in him:
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Rejoice shall thy father and thy mother, yea she, shall exult, who bare thee.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
Oh give, my son, thy mind unto me, and let, thine eyes, observe, my ways;
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
For, a deep chasm, is the unchaste woman, and, a narrow pit, the female unknown;
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
Yea, she, as for prey, lieth in wait, and, the treacherous among mankind, she causeth to abound.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Who hath woe? Who hath outcry of pain? Who hath contentions? Who hath complaining? Who hath needless wounds? Who hath dullness of eyes?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
They who tarry over wine, they who go in to search for mixed wine.
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Do not look on wine when it becometh red, when it giveth in the cup its sparkle, glideth down smoothly.
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
Its after effect, is that, like a serpent, it biteth, and, like a viper, it doth sting.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Thine eyes, will see strange women, and, thy heart, will speak perverse things:
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
So shalt thou become, as one lying down in the heart of the sea, —or as one lying down on the top of the mastgear:
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
They smote me—I felt no pain, They struck me down—I noticed it not, —When shall I wake up? I will go on, I will seek it, again!
