Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
When thou sittest to eate with a ruler, consider diligently what is before thee,
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
And put the knife to thy throte, if thou be a man giuen to the appetite.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Be not desirous of his deintie meates: for it is a deceiuable meate.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Trauaile not too much to be rich: but cease from thy wisdome.
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Wilt thou cast thine eyes vpon it, which is nothing? for riches taketh her to her wings, as an eagle, and flyeth into the heauen.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Eate thou not the bread of him that hath an euil eye, neither desire his deintie meates.
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
For as though he thought it in his heart, so will hee say vnto thee, Eate and drinke: but his heart is not with thee.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Thou shalt vomit thy morsels that thou hast eaten, and thou shalt lose thy sweete wordes.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Speake not in the eares of a foole: for hee will despise the wisdome of thy wordes.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Remooue not the ancient boundes, and enter not into the fieldes of the fatherlesse.
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
For he that redeemeth them, is mightie: he will defend their cause against thee.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Apply thine heart to instruction, and thine eares to the wordes of knowledge.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Withhold not correction from the childe: if thou smite him with the rodde, he shall not die.
Thou shalt smite him with the rodde, and shalt deliuer his soule from hell. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
My sonne, if thine heart be wise, mine heart shall reioyce, and I also.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
And my reynes shall reioyce, when thy lips speake righteous things.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Let not thine heart bee enuious against sinners: but let it bee in the feare of the Lord continually.
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
For surely there is an ende, and thy hope shall not be cut off.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
O thou my sonne, heare, and bee wise, and guide thine heart in the way.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Keepe not company with drunkards, nor with gluttons.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
For the drunkard and the glutton shall bee poore, and the sleeper shalbe clothed with ragges.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Obey thy father that hath begotten thee, and despise not thy mother when she is olde.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Bye the trueth, but sell it not: likewise wisdome, and instruction, and vnderstanding.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
The father of the righteous shall greatly reioyce, and hee that begetteth a wise childe, shall haue ioy of him.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Thy father and thy mother shall be glad, and she that bare thee shall reioyce.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
My sonne, giue mee thine heart, and let thine eyes delite in my wayes.
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
For a whore is as a deepe ditche, and a strange woman is as a narrowe pitte.
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
Also she lyeth in wait as for a praye, and she increaseth the transgressers among men.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
To whome is woe? to whome is sorowe? to whom is strife? to whom is murmuring? to whom are woundes without cause? and to whome is the rednesse of the eyes?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
Euen to them that tarie long at the wine, to them that goe, and seeke mixt wine.
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Looke not thou vpon the wine, when it is red, and when it sheweth his colour in the cup, or goeth downe pleasantly.
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
In the ende thereof it will bite like a serpent, and hurt like a cockatrise.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Thine eyes shall looke vpon strange women, and thine heart shall speake lewde things.
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
And thou shalt bee as one that sleepeth in the middes of the sea, and as hee that sleepeth in the toppe of the maste.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
They haue stricken mee, shalt thou say, but I was not sicke: they haue beaten mee, but I knew not, when I awoke: therefore will I seeke it yet still.
