Ordsprogene 23
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Naar du sidder til Bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
og sæt dig en Kniv paa Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Attraa ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld Kost.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Spis ej den misundeliges Brød, attraa ikke hans lækre Retter;
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: »Spis og drik!« men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Den Bid, du har spist, maa du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Tal ikke for Taabens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke paa faderløses Mark;
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Spar ej Drengen for Tugt; naar du slaar ham med Riset, undgaar han Døden;
du slaar ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
Min Søn, er dit Hjerte viist, saa glæder mit Hjerte sig ogsaa,
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
og mine Nyrer jubler, naar dine Læber taler, hvad ret er!
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Dit Hjerte være ikke skinsygt paa Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
en Fremtid har du visselig da, dit Haab bliver ikke til intet.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gaa den lige Vej.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der fraadser i Kød;
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
thi Dranker og Fraadser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
ja, som en Stimand ligger hun paa Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Saar uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider saa glat,
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
du har det, som laa du midt i Havet, som laa du oppe paa en Mastetop.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
»De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; naar engang jeg vaagner igen, saa søger jeg atter til Vinen!«
