< Ordsprogene 23 >

1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Khobawinaw hoi rawca rei na ca toteh, na hmalah apimaw ka tahung tie kahawicalah pouk.
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
Na kâso e lah na awm pawiteh, tahloi hoi na lawkron hah nue haw.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Atuinae dueng pouk hanh, bangkongtetpawiteh dumyennae rawca doeh.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Tawnta hanelah kâcai hanh, na panuenae kâuep hanh.
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
Ka coung thai hoeh e hah na ngaihawi kawi namaw. Tawntanae ni amahmawk rathei a sak teh mataw patetlah kahlun lah koung a kamleng.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Utsinnaw e rawca cat pouh hanh, ahnie rawcanaw hai nôe pouh hanh.
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
Bangkongtetpawiteh, a lung hoi a pouk e patetlah doeh ao, cat nateh net ati nakunghai a lungthin teh nang koe awm mahoeh.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Na ca e hai na palo vaiteh, na oupnae hai a hrawnghrang lah ao han.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Tamipathu thainae koe lawk dei hanh, bangkongtetpawiteh na lungangnae lawk hah banglahai noutna mahoeh.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Ayan e khori hai takhoe hanh, naranaw e ram hai lawm hanh.
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
Bangkongtetpawiteh, ahnimouh ratangkung teh a tha ao, ahnimouh koelah kampang lahoi na taran payon vaih.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Cangkhainae koelah na lungthin poe nateh, panuenae lawk thainae koe na hnâpakeng haw.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Camo hah yue laipalah awm hanh, hem yawkaw dout mahoeh.
14 Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
Bongpai hoi hem nateh a hringnae hah sheol dawk hoi rungngang haw. (Sheol h7585)
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
Ka capa na lungang pawiteh, ka lung ahawi katang han.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
Bokheiyah, na pahni ni lawk kalan dei pawiteh, ka lung ahawi katang han.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Na lungthin ni tamikayon nôe hanh naseh, hatei kanîruirui BAWIPA takinae tawn haw.
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Bangkongtetpawiteh, apoutnae teh ka phat han, na ngaihawi e teh ahrawnghrang lah awm mahoeh.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Ka capa thai nateh lungang haw, na lungthin teh lamkalan dawk tat haw.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Misurtui kâsonaw hah kamyawngkhai hanh, moi kâsonaw hai kamyawngkhai hanh.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
Bangkongtetpawiteh, yamuhri hoi moi kâso e teh a mathoe han, iparuinae ni tami napon a kâkhusak.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Kakhekung na pa e lawk hah ngâi nateh, na matawng toteh na manu dudam hanh.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Lawkkatang hah ran nateh yawt hanh, lungangnae hai, cangkhainae hai, thaipanueknae hai a sak.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Tamikalan ni a na pa puenghoi a lunghawisak, capa lungkaang ka khe e hai a lunghawi katang han.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Na manu hoi na pa teh lunghawi hoi awm awh naseh, kakhekung hai lunghawi naseh.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
Ka capa na lungthin na poe haw, na mit ni ka onae nuen khen naseh.
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
Kâyawt e teh kadung poung e tangkom doeh, kahlong lae napui hai kabueng e tuikhu doeh.
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
A man thai e naw hah ouk a pawp, tongpa naw koe yuemkamcuhoehnae ouk a pungsak
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Apimaw a lung ka mathout, apimaw kângaikâthung, apimaw ayâ hoi kâyue, apimaw ka phuenang, apimaw a khuekhaw awm laipalah hmâ ka cat, apimaw a mit ka paling tetpawiteh,
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
Yamu koe pou kaawm niteh, yamu aphunphun ouk kalawt e taminaw doeh.
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Ka paling e yamu hah khen hanh, manang dawk kamlaw niteh, kamcu e yamu hah khen lah boehai khen hanh.
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
Apoutnae koe tahrun patetlah na khuek vaiteh, hrunthok patetlah na khue han.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Na mit ni napuinaw kathoute hmawt vaiteh, na lungthin ni lawk longkawi a dei han.
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
Bokheiyah, talî dawk ka ip e patetlah na awm vaiteh, long dawk yap e hni van ka ip e patetlah doeh na awm ti.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
Na hem awh teh pataw hoeh, na tam awh ei ka panuek hoeh, nâtuek vaimoe ka kâhlaw vaiteh bout ka parui han vai na ti han doeh.

< Ordsprogene 23 >