< Ordsprogene 23 >
1 Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
Aka taemrhai taengah buh ang ham na ngol vaengah, na mikhmuh kah aka om te tah, na yakming rhoe na yakming ham om.
2 og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
Hinglu neh na boei atah na olrhong ni tumca neh na nuen.
3 Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
Laithae buh la a om dongah amih kah antui te ngaidam boeh.
4 Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
Boei ham khaw kohnue boeh, na yakmingnah nen khaw toeng dae.
5 Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
A taengah na mik na hoih la na hoih nama? Tedae om hae mahpawh. A phae cawn, cawn vetih, atha bangla vaan ah a ding lamni a ding eh.
6 Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
Moeithae kah buh te caak pah boeh. Anih kah antui te khaw ngaidam rhoela ngaidam boeh.
7 Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
A hinglu neh aka nainong bangla amah loh nang taengah, “Ca van, o van,” a ti tangloeng. Tedae, a lungbuei tah nang taengah a khueh moenih.
8 Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
Namah kah kamat ca na caak te na lok hae vetih, na ol ding ni na poeih rhung eh.
9 Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
Hlang ang hna ah thui pah boeh. Na olthui dongkah lungmingnah te a hnoelrhoeng hae ni.
10 Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
Khosuen kah rhi te rhawt boeh, cadah kah khohmuen te khaw cuk thil boeh.
11 Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
Amah, amih aka tlan tah tlungluen tih, amih kah tuituknah te nang taengah ni han suk eh.
12 Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
Thuituennah he na lungbuei ah, mingnah ol he na hna ah dueh lah.
13 Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Thuituennah dongah camoe te hloh boeh. Cungcik neh anih na boh akhaw duek aih mahpawh.
14 Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol )
Nang loh caitueng neh na taam cakhaw, a hinglu ni saelkhui lamkah na huul pah. (Sheol )
15 Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
Ka ca, na lungbuei ni a. cueih atah, kai khaw ka lungbuei a kohoe van ni.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
Ka kuel pataeng sundaep ngawn ni ta, na hmuilai loh vanat la a thui vaengah te.
17 Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
Hlangtholh rhoek taengah na lungbuei te thatlai boel saeh. Tedae BOEIPA mah hnin takuem ah hinyahnah.
18 Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
Khohmai he a om pueng oeh dongah na ngaiuepnah khaw muei mahpawh.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
Ka ca nang loh hnatun lamtah cueih lah. Te vaengah na lungbuei kah a longpuei khaw uem van saeh.
20 Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
Amih yumii taengah, maehkai taengah om boeh.
21 Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
Yumii neh carhut long tah khodaeng a pang vetih, ihdut long khaw hnipen ni a. bai eh.
22 Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
Nang aka cun na pa ol te hnatun lamtah, na nu khaw a patong vaengah hnoelrhoeng boeh.
23 Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
Oltak he vawtthaih lamtah cueihnah, thuituennah, yakmingnah khaw yoi boeh.
24 Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
Omngaih coeng, omngaih coeng, hlang dueng aka cun a napa tah omngaih rhoela omngaih coeng. Hlang cueih aka cun khaw a soah a kohoe coeng.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
Na nu neh na pa te a kohoe saeh lamtah nang aka cun khaw omngaih saeh.
26 Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
Ka ca na lungbuei te kamah taengla m'pae. Na mik loh ka longpuei he a ngaingaih la khueinah saeh.
27 Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
Pumyoi he vaam a dung, kholong nu khaw tangrhom caek la om.
28 Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
Anih khaw dingca bangla rhongngol tih, hlang rhoek taengah hnukpoh la a thap pah.
29 Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
Anunae, unim ca te, ngaisahueng la unim ca te, unimca olpungkacan neh hohmuhnah, kohuetnah aka khueh te unim ca? Lungli lungla la tloh aka yook te unim, a mik aka lingduk te unim.
30 De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
Misurtui dongah aka bol, yu hoem hamla aka pong dae ni te.
31 Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
Misurtui te sungsa dongah a thimyum la a lang vaengah, a mikhmuh boengloeng khuiah vanat la a caeh vaengah khaw so boeh.
32 Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
A hmailong ah rhul kah a tuk bangla, rhulthae kah a phuh bangla om ni.
33 dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
Na mik loh a lang la a hmuh vetih, na lungbuei long khaw calaak ol ni a thui eh.
34 og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
Tuitun tuilung kah aka yalh bangla, cungkui soi ah aka yalh bangla na om ni.
35 „De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
Kai he n'taam uh dae a tloh moenih, kai n'thoek uh dae ka yaak moenih. Me vaengah nim ka haenghang vetih a tloe neh ka khoep ham ka hmuh ve,” na ti hae ni.