Ordsprogene 22
1 Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
Melius est nomen bonum, quam divitiæ multæ: super argentum et aurum, gratia bona.
2 Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
Dives, et pauper obviaverunt sibi: utriusque operator est Dominus.
3 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Callidus vidit malum, et abscondit se: innocens pertransiit, et afflictus est damno.
4 Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
Finis modestiæ timor Domini, divitiæ et gloria et vita.
5 Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
Arma et gladii in via perversi: custos autem animæ suæ longe recedit ab eis.
6 Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
Proverbium est: Adolescens iuxta viam suam, etiam cum senuerit, non recedet ab ea.
7 Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
Dives pauperibus imperat: et qui accipit mutuum, servus est fœnerantis.
8 Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
Qui seminat iniquitatem, metet mala, et virga iræ suæ consummabitur.
9 Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
Qui pronus est ad misericordiam, benedicetur: de panibus enim suis dedit pauperi. Victoriam et honorem acquiret qui dat munera: animam autem aufert accipientium.
10 Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
Eiice derisorem, et exibit cum eo iurgium, cessabuntque causæ et contumeliæ.
11 Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
Qui diligit cordis munditiam, propter gratiam labiorum suorum habebit amicum regem.
12 Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
Oculi Domini custodiunt scientiam: et supplantantur verba iniqui.
13 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
Dicit piger: Leo est foris, in medio platearum occidendus sum.
14 Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
Fovea profunda, os alienæ: cui iratus est Dominus, incidet in eam.
15 Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
Stultitia colligata est in corde pueri, et virga disciplinæ fugabit eam.
16 Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
Qui calumniatur pauperem, ut augeat divitias suas, dabit ipse ditiori, et egebit.
17 Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
Inclina aurem tuam, et audi verba sapientium: appone autem cor ad doctrinam meam.
18 Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
Quæ pulchra erit tibi, cum servaveris eam in ventre tuo, et redundabit in labiis tuis,
19 Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
ut sit in Domino fiducia tua, unde et ostendi eam tibi hodie.
20 Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
Ecce descripsi eam tibi tripliciter, in cogitationibus et scientia:
21 for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
ut ostenderem tibi firmitatem, et eloquia veritatis, respondere ex his illis, qui miserunt te.
22 Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
Non facias violentiam pauperi, quia pauper est: neque conteras egenum in porta:
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
quia iudicabit Dominus causam eius, et configet eos, qui confixerunt animam eius.
24 Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
Noli esse amicus homini iracundo, neque ambules cum viro furioso:
25 at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
ne forte discas semitas eius, et sumas scandalum animæ tuæ.
26 Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
Noli esse cum his, qui defigunt manus suas, et qui vades se offerunt pro debitis:
27 Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
si enim non habes unde restituas, quid causæ est ut tollat operimentum de cubili tuo?
28 Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
Ne transgrediaris terminos antiquos, quos posuerunt patres tui.
29 Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
Vidisti virum velocem in opere suo? Coram regibus stabit, nec erit ante ignobiles.
