Ordsprogene 22

1 Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.

Yon bon non pi bon pase tout richès; e favè Bondye, pase ajan ak lò.

2 Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.

Rich la ak malere a mare ansanm; se SENYÈ a ki fè yo tout.

3 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

Sila ki reflechi, wè mal e kache kò li; men ensanse yo antre ladann e jwenn pinisyon.

4 Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.

Rekonpans pou imilite avèk lakrent SENYÈ a se richès, bon repitasyon, ak lavi.

5 Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.

Pikan ak pèlen se nan chemen a pèvès yo; sila ki veye nanm li, va rete lwen yo.

6 Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.

Leve yon timoun nan chemen li ta dwe ale, e lè li vin gran, li p ap kite li; menm lè l granmoun, li p ap kite li.

7 Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.

Rich yo domine sou pòv yo, e moun ki prete vin esklav a sila k ap bay prè a.

8 Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.

Sila ki simen inikite a va rekòlte vanite; e baton kòlè li a va detwi.

9 Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.

Sila ki bay ak men louvri va beni; paske li bay manje a malere.

10 Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.

Mete moun k ap moke moun yo deyò, e diskisyon an prale tou; wi, konfli ak dezonore moun ap sispann.

11 Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.

Sila ki renmen kè ki san tach e ki pale ak gras, va zanmi a wa a.

12 Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.

Zye a SENYÈ a konsève konesans; men Li boulvèse pawòl moun malveyan yo.

13 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.

Parese a di: “Gen yon lyon deyò a; m ap mouri nan lari!”

14 Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.

Bouch a fanm adiltè a se yon fòs byen fon; sila ke SENYÈ a modi va tonbe ladann.

15 Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.

Foli mare nan kè a yon timoun; baton disiplin nan va retire sa mete lwen li.

16 Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.

Sila ki oprime malere a pou ogmante tèt li; ni sila k ap fè kado a rich yo, va rive nan povrete.

17 Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!

Apiye zòrèy ou pou tande pawòl a saj yo; epi aplike ou a konesans mwen.

18 Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.

Paske sa va byen agreyab pou ou si ou kenbe yo anndan ou, pou yo toujou prè sou lèv ou.

19 Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.

Pou konfyans ou kapab nan SENYÈ a, mwen te enstwi ou jodi a, menm ou menm nan.

20 Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning

Èske mwen pa t ekri ou trant bèl bagay, de konsèy ak konesans yo?

21 for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?

Pou fè ou konnen vrè pawòl verite yo, pou ou kab byen reponn sila ki te voye ou a?

22 Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.

Pa vòlè malere a paske li pòv, ni kraze aflije nan pòtay la;

23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.

paske, SENYÈ a va plede ka yo e pran lavi a sila ki vòlè yo.

24 Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,

Pa asosye ak yon nonm ki livre a kòlè; oswa ale ak yon moun kolerik,

25 at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.

sinon, ou va aprann mès li yo e jwenn yon pèlen pou tèt ou.

26 Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.

Pa konte pami sila ki sèvi kon garanti yo, pami sila ki fè sekirite pou dèt yo.

27 Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?

Si ou pa gen mwayen pou ou kab peye, poukisa ou ta kite l rale kabann nan sòti anba ou?

28 Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.

Pa deplase ansyen bòn ke papa zansèt nou yo te mete a.

29 Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.

Èske ou wè yon nonm byen abil nan travay li? Li va kanpe devan wa yo; li p ap oblije kanpe devan nenpòt kalite vye moun.