< Ordsprogene 22 >
1 Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2 Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4 Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5 Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6 Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8 Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9 Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
10 Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11 Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14 Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
15 Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16 Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17 Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18 Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
19 Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
20 Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
21 for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
22 Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
24 Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
25 at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
26 Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
27 Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
28 Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
29 Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
