< Ordsprogene 22 >
1 Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld
2 Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.
3 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.
4 Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.
5 Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.
6 Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.
7 Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.
8 Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.
9 Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.
10 Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.
11 Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.
12 Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.
13 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."
14 Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.
15 Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.
16 Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -
17 Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!
18 Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.
19 Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.
20 Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab
21 for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.
22 Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.
24 Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,
25 at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
26 Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!
27 Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
28 Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.
29 Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.