Ordsprogene 22
1 Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
Khawhthem khawzah anglakawh mingleek naak tyk, Sui ingkaw tangka anglakawh mikhaileeknaak ce tyk.
2 Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
Kuiqang ingkaw khawdeng awm haih nih nawh, ak synkung taw Khawsa ni.
3 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Khawkpoekthai ing them amak leek a huawh thuk ta nawh, Khawk hang ingtaw pan nawh kyinaak sawng hy.
4 Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
Kawdungnaak ingkaw Khawsa kqihchahnaak taw khawhthem, kyihcahnaak ingkaw hqingnaakna awm hy.
5 Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
Thlakche a cehnaak lamawh hling ingkaw thang awm nawh, a hqingnaak ak ngaihthyn ingtaw cece qei hy.
6 Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
Nasen a cehnaak hly lamawh cawngpyi lah, a pacawngnaak dy am hilh kaw.
7 Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
Boei ing khawdeng uk nawh, them ak pu taw ak pu pek a tamnaa ni.
8 Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
Them amak leek ak saw ing kyinaak ce hu kaw, ak kawsonaak ing a saithainaak awm hqeena awm kaw.
9 Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
Khawboe ak leek ing zoseennaak hu kaw, thlak khawdeng am cahnaak ak caming.
10 Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
Thlang ak thekhanaak ce hek nawh, hqo dip sak lah, khqah qunaak ingkaw hqonaak dip kaw.
11 Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
Kawlung ciimnaak lungna nawh awihneem ing awi ak kqawn taw sangpahrang ce pyina kaw.
12 Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
Bawipa mik ing simthainaak ak ta thlang ce khoemdoen nawh, cehlai amak ypawm thlang ak awi ce am ngai zaak na kaw.
13 Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
Thlak thadam ing, “Im lengawh samthyn awm nawh, a leng kak cawn awhtaw ni cui saw thi hly nyng,” ti hy.
14 Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
Nukche am kha taw lawkkhqawng ak dung soeih ing myih nawh, Bawipa ing a sawhnaakkhqi taw cek khuina tla kawm uh.
15 Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
Nasen kawlung taw qawnaak ing pin nawh, ceseiawm toelthamnaak cumcik ing ak hlana thoeng pe kaw.
16 Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
A boeinaak hamna khawdeng thekhana nawh boei venna ang hyp kutdo ak pe thlang taw khawdeng kaw.
17 Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
Thlakcyi ak awi ve nang haa keng nawh ngai lah; nak kawlung ce ka cyihnaak donaakna hawna lah.
18 Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
Nak kawlung khuiawh kym nawh, nam khaawh ak soepna cak sak lah.
19 Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
Nak cangnaak ce Bawipa a venawh a awm-naak hamna tuhngawi qoe naven qoeawh ning zak sak nyng.
20 Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
Na hamna awicyih sawmthum kawpoek leek pheknaak awi ingkaw simnaak awicyihkhqi ning zak sak nyng.
21 for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
Nang anik tyikung venawh ak thym awi nak kqawnnaak pe thai ham, ak thym ingkaw ypnaak ak cu awikhqi ce am ka ni cawngpyi nawh aw?
22 Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
Ak khawdeng koeh thekhana nawh, ak voet vai thlang ce vawng kawtawh koeh phep.
23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
Bawipa ing amingmih ham awideng kawm saw amingmih ak thekhanaakkhqi ce thung khqi kaw.
24 Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
Kawso ak nget thlang koeh heem nawh, kawpoekche ak toen koeh pyina.
25 at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
A khawboe oet kawm tik saw, na hqingnaak ham thang nak dunna awm kaw.
26 Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
Kut beih ing awi ak kamkhqi venawh koeh boei.
27 Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
Ikawawm pek kawi am na tak awhtaw ikaw ham nanu na ihkhun ce pek ham nang cai?
28 Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
Nukdam pakdamkhqi ing syn awhkawng ami sym hawh qiilung ce koeh thoeih.
29 Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
A bibinaak awh ak ypawm thlang nak hu aw? anih taw thlang zap a bi ak bi am nawh, sangpahrang bi ak bi ni.
