Ordsprogene 21
1 Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
Konungs hjarta er i Herrens hand som bekkjer, han vender det kvar helst han vil.
2 Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
Kvar mann tykkjer at hans eigi ferd er rett, men det er Herren som prøver hjarto.
3 At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
At folk gjer rett og skil, er meir verdt for Herren enn offer.
4 Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
Ovmods augo og sjølvgodt hjarta - lampa åt gudlause folk er synd.
5 Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
Umtanke hjå den annsame er berre til vinning, men hastverk berre til tap.
6 At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
Skattevinning med ljugartunga er ein kvervande pust av deim som søkjer dauden.
7 De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
Den vald dei gudlause gjer, skal riva deim sjølve burt, for det som er, vil dei ikkje gjera.
8 En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
Skuldig mann gjeng krokut veg, men den reine - han gjer si gjerning beint fram.
9 Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Betre å bu i ei krå på taket enn å ha sams hus med trettekjær kvinna.
10 Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
Ugudleg manns sjæl hev hug til det vonde, hans næste finn ikkje miskunn hjå honom.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
Refser du spottaren, vert uvitingen vis, og lærer du vismannen, tek han mot kunnskap.
12 Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
Ein rettferdig agtar på gudlause-hus, han støyter dei gudlause ned i ulukka.
13 Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
Dytter du øyra til for armings rop, skal sjølv du ropa og ikkje få svar.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
Gåva i løyndom stiller vreide, og gjeving i barmen stiller største harmen.
15 Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Det er ei gleda for rettferdig mann å gjera rett, men ei rædsla for illgjerningsmenner.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
Den som viller seg burt frå klokskaps veg, han skal hamna i skuggeheimen.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
Ein fatigmann vert den som elskar moro, ei vert han rik som elskar vin og olje.
18 Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
Den gudlause vert løysepeng for den rettferdige, og utru kjem i staden for den ærlege.
19 Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
Betre å bu i eit øydeland enn hjå arg og trættekjær kvinna.
20 I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
Vismann hev dyre skattar og olje i huset, men uvitingen øyder det upp.
21 Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
Den som strævar etter rettferd og miskunn, han skal finna liv og rettferd og æra.
22 Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
Ein by med kjempor tek vismannen inn, og han bryt ned den borgi som byen lit på.
23 Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
Den som varar sin munn og si tunga, han varar si sjæl frå trengslor.
24 Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
Ein ovmodig og ubljug kallar me spottar, ein som fer fram med ofselegt ovmod.
25 Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
Lysti åt letingen drep honom sjølv, for henderne hans vil inkje gjera.
26 Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
Heile dagen snikjer den snikne, men ein rettferdig gjev og sparer inkje.
27 De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
Offer frå gudlause er ei gruv, og endå meir når dei samstundes emnar på ilt.
28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
Eit ljugar-vitne skal ganga til grunns, men ein mann som lyder etter, skal få tala alltid.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
Gudlaus mann ter seg skamlaus, men den ærlege gjeng sine vegar stødigt.
30 Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
Det finst ingen visdom og inkje vit og ingi råd imot Herren.
31 Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
Hesten vert budd til herferdsdagen, men sigeren kjem ifrå Herren.
