< Ordsprogene 21 >
1 Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
Kongens hjerte er som bekker i Herrens hånd, han bøier det dit han vil.
2 Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
Alle en manns veier er rette i hans egne øine, men Herren veier hjertene.
3 At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
Å gjøre rett og skjel er mere verdt for Herren enn offer.
4 Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
Stolte øine og overmodig hjerte - de ugudeliges lampe blir dem til synd.
5 Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
Den flittiges tanker fører bare til vinning, men hastverk bare til tap.
6 At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
Rikdom som vinnes ved svikefull tunge, er et pust som blir borte i luften, og den fører til døden.
7 De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
De ugudeliges vold skal rykke dem selv bort, fordi de ikke vilde gjøre det som rett er.
8 En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
Skyldtynget manns vei er kroket, men den renes ferd er ærlig.
9 Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Bedre å bo i et hjørne på taket enn med trettekjær kvinne i felles hus.
10 Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
Den ugudeliges sjel har lyst til det onde; hans næste finner ikke barmhjertighet hos ham.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
Når du straffer en spotter, blir den uforstandige vis, og når du lærer en vis, tar han imot kunnskap.
12 Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
Den Rettferdige gir akt på den ugudeliges hus; han styrter de ugudelige i ulykke.
13 Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
Den som lukker sitt øre for den fattiges skrik, han skal selv rope, men ikke få svar.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
En gave i lønndom stiller vrede, og en hemmelig foræring stiller stor harme.
15 Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Det er en glede for den rettferdige å gjøre rett, men en redsel for dem som gjør urett.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
Det menneske som forviller sig fra klokskaps vei, skal havne blandt dødningene.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
Fattig blir den som elsker glade dager; den som elsker vin og olje, blir ikke rik.
18 Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
Den ugudelige blir løsepenge for den rettferdige, og den troløse kommer i de opriktiges sted.
19 Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
Bedre å bo i et øde land enn hos en arg og trettekjær kvinne.
20 I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
Kostelige skatter og olje er det i den vises hus, men dåren gjør ende på det.
21 Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
Den som jager efter rettferdighet og miskunnhet, han skal finne liv, rettferdighet og ære.
22 Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
Den vise inntar de veldiges by og river ned det vern som den satte sin lit til.
23 Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
Den som varer sin munn og sin tunge, frir sitt liv fra trengsler.
24 Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
Den som er overmodig og opblåst, kalles en spotter; han farer frem i ustyrlig overmot.
25 Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
Den lates attrå dreper ham, fordi hans hender nekter å arbeide.
26 Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
Hele dagen attrår og attrår han, men den rettferdige gir og sparer ikke.
27 De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
De ugudeliges offer er en vederstyggelighet, og enda mere når de bærer det frem og har ondt i sinne!
28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
Et løgnaktig vidne skal omkomme, men en mann som hører efter, skal alltid få tale.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
En ugudelig mann ter sig frekt, men den opriktige går sin vei rett frem.
30 Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
Det finnes ingen visdom og ingen forstand og intet råd mot Herren.
31 Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
Hesten gjøres ferdig for stridens dag, men seieren hører Herren til.