Ordsprogene 21
1 Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
Ngoro ya mũthamaki ĩrĩ moko-inĩ ma Jehova; amĩroragia o kũrĩa ekwenda, o ta ũrĩa maaĩ moinithagĩrio mĩtaro-inĩ.
2 Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
Mũndũ oonaga mĩthiĩre yake yothe ĩrĩ mĩega, no Jehova athimaga ngoro.
3 At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
Gwĩka ũrĩa kwagĩrĩire na ũrĩa ũrĩ kĩhooto nĩ gwĩtĩkagĩrwo nĩ Jehova gũkĩra kũruta igongona.
4 Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
Maitho ma mwĩtũũgĩrio na ngoro ya mwĩtĩĩo, o icio tawa wa arĩa aaganu-rĩ, nĩ mehia!
5 Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
Mĩbango ya arĩa marĩ kĩyo nĩĩrehaga uumithio, o ta ũrĩa ti-itherũ ihenya inene rĩrehaga ũthĩĩni.
6 At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
Kũgĩa na ũtonga na njĩra ya rũrĩmĩ rwa maheeni nĩ kĩbii gĩa gũthira, na nĩ mũtego wa gĩkuũ.
7 De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
Haaro ya andũ arĩa aaganu ĩkaamakururia, ĩmeherie, nĩgũkorwo nĩmaregaga gwĩka ũrĩa kwagĩrĩire.
8 En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
Njĩra ya mũndũ mũhĩtia nĩ njogomu, no mĩthiĩre ya mũndũ ũrĩa ũtarĩ mahĩtia nĩ mĩrũngarũ.
9 Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Nĩ kaba gũtũũra nyũmba-igũrũ, koine-inĩ, gũkĩra gũtũũra nyũmba thĩinĩ na mũtumia wa haaro.
10 Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
Mũndũ ũrĩa mwaganu eriragĩria gwĩka o ũũru; ndaiguuagĩra mũndũ wa itũũra rĩake tha.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
Hĩndĩ ĩrĩa mũnyũrũrania aaherithio, arĩa maagĩte ũũgĩ nĩmohĩgaga; hĩndĩ ĩrĩa mũndũ mũũgĩ aataarwo nĩagĩĩaga na ũmenyo.
12 Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
Ũrĩa Mũthingu, o we Ngai, nĩonaga nyũmba ya ũrĩa mwaganu, na akarehithĩria ũcio mwaganu mwanangĩko.
13 Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
Mũndũ angĩhinga matũ ndakaigue kĩrĩro kĩa arĩa athĩĩni-rĩ, o nake agaakaya na ndone wa kũmwĩtĩka.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
Kĩheo kĩheanĩtwo na hitho nĩkĩhooreragia marakara, na ihaki ihithe nguo-inĩ rĩhooreragia mangʼũrĩ manene.
15 Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Ituĩro rĩa kĩhooto rĩatuuo, rĩrehaga gĩkeno kũrĩ andũ arĩa athingu, no rĩrehaga kĩmako kũrĩ arĩa mekaga ũũru.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
Mũndũ ũrĩa ũtiganaga na njĩra ya ũũgĩ, akaahurũkĩra kĩũngano-inĩ kĩa arĩa akuũ.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
Mũndũ ũrĩa mwendi ikeno nĩagathĩĩna; ũrĩa wothe mwendi ndibei na maguta-rĩ, gũtirĩ hĩndĩ agaatonga.
18 Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
Mũndũ ũrĩa mwaganu atuĩkaga irĩhi rĩa gũkũũra ũrĩa mũthingu, na ũrĩa ũtarĩ mwĩhokeku agatuĩka irĩhi rĩa gũkũũra ũrĩa mũrũngĩrĩru.
19 Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
Nĩ kaba gũtũũra werũ-inĩ, gũkĩra gũtũũra na mũtumia wa haaro na kũrakara narua.
20 I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
Thĩinĩ wa nyũmba ya mũndũ mũũgĩ nĩ kũrĩ mĩthemba yothe ya irio njega o na maguta, no mũndũ mũkĩĩgu arĩĩaga kĩrĩa gĩothe arĩ nakĩo.
21 Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
Mũndũ ũrĩa ũthingataga ũthingu na wendani nĩagĩĩaga na muoyo, na ũgaacĩru, na gĩtĩĩo.
22 Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
Mũndũ mũũgĩ atharĩkagĩra itũũra inene rĩa andũ arĩa njamba, na akamomora kĩĩhitho kĩa hinya kĩrĩa mehokete.
23 Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
Mũndũ ũrĩa ũmenyagĩrĩra kanua gake na rũrĩmĩ rwake nĩeyeheragia mũtino-inĩ.
24 Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
Mũndũ mwĩtĩĩi na mwĩgereri, etagwo “Mũnyũrũria”; ekaga maũndũ make na mwĩtĩĩo mũnene.
25 Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
Merirĩria ma mũndũ kĩgũũta nĩmo makaamũũraga, tondũ moko make matiendaga kũruta wĩra.
26 Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
Mũthenya wothe eriragĩria o makĩria, no arĩa athingu maheanaga mategũtara.
27 De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
Igongona rĩa mũndũ mwaganu nĩ kĩndũ kĩrĩ magigi: ĩ rĩtikĩrĩ magigi makĩria hĩndĩ ĩrĩa rĩrehetwo na ũhinga ngoro-inĩ!
28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
Mũira wa maheeni nĩgũthira agaathira, nake ũrĩa ũmũthikagĩrĩria akaanangwo nginya tene.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
Mũndũ mwaganu erũagĩrĩra na ũrũme, no mũndũ mũrũngĩrĩru nĩeciiragia ũhoro wa mĩthiĩre yake.
30 Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
Gũtirĩ ũũgĩ, kana ũmenyi, kana kĩrĩra o na kĩrĩkũ kĩngĩhota gũũkĩrĩra Jehova.
31 Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
Mbarathi nĩĩharagĩrio nĩ ũndũ wa mũthenya wa mbaara, no ũhootani uumaga kũrĩ Jehova.
