Ordsprogene 21
1 Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
The king’s heart [is] in the hand of the LORD, [as] the rivers of water: he turneth it whithersoever he will.
2 Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
Every way of a man [is] right in his own eyes: but the LORD pondereth the hearts.
3 At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
To do justice and judgment [is] more acceptable to the LORD than sacrifice.
4 Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
An high look, and a proud heart, [and] the plowing of the wicked, [is] sin.
5 Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
The thoughts of the diligent [tend] only to plenteousness; but of every one [that is] hasty only to want.
6 At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
The getting of treasures by a lying tongue [is] a vanity tossed to and fro of them that seek death.
7 De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
The robbery of the wicked shall destroy them; because they refuse to do judgment.
8 En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
The way of man [is] froward and strange: but [as for] the pure, his work [is] right.
9 Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
[It is] better to dwell in a corner of the housetop, than with a brawling woman in a wide house.
10 Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
The soul of the wicked desireth evil: his neighbour findeth no favour in his eyes.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
When the scorner is punished, the simple is made wise: and when the wise is instructed, he receiveth knowledge.
12 Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
The righteous [man] wisely considereth the house of the wicked: [but God] overthroweth the wicked for [their] wickedness.
13 Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
Whoso stoppeth his ears at the cry of the poor, he also shall cry himself, but shall not be heard.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
A gift in secret pacifieth anger: and a reward in the bosom strong wrath.
15 Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
[It is] joy to the just to do judgment: but destruction [shall be] to the workers of iniquity.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
The man that wandereth out of the way of understanding shall remain in the congregation of the dead.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
He that loveth pleasure [shall be] a poor man: he that loveth wine and oil shall not be rich.
18 Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
The wicked [shall be] a ransom for the righteous, and the transgressor for the upright.
19 Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
[It is] better to dwell in the wilderness, than with a contentious and an angry woman.
20 I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
[There is] treasure to be desired and oil in the dwelling of the wise; but a foolish man spendeth it up.
21 Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
He that followeth after righteousness and mercy findeth life, righteousness, and honour.
22 Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
A wise [man] scaleth the city of the mighty, and casteth down the strength of the confidence thereof.
23 Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
Whoso keepeth his mouth and his tongue keepeth his soul from troubles.
24 Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
Proud [and] haughty scorner [is] his name, who dealeth in proud wrath.
25 Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
The desire of the slothful killeth him; for his hands refuse to labour.
26 Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
He coveteth greedily all the day long: but the righteous giveth and spareth not.
27 De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
The sacrifice of the wicked [is] abomination: how much more, [when] he bringeth it with a wicked mind?
28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
A false witness shall perish: but the man that heareth speaketh constantly.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
A wicked man hardeneth his face: but [as for] the upright, he directeth his way.
30 Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
[There is] no wisdom nor understanding nor counsel against the LORD.
31 Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
The horse [is] prepared against the day of battle: but safety [is] of the LORD.
