Ordsprogene 21
1 Kongens Hjerte i Herrens Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.
Siangpahrang ih palung loe, vapui baktiah Angraeng ban ah oh moe, a koehhaih ahmuen bangah longh.
2 Alle en Mands Veje ere rette for hans egne Øjne; men Herren vejer Hjerter.
Kami maeto boih mah a caehhaih loklam to toeng, tiah poek; toe Angraeng loe palungthin ni khingh.
3 At øve Retfærdighed og Ret er Herren kærere end Offer.
Angbawnhaih ah paek ih hmuen pongah loe, katoengah sak ih hmuen, katoengah lokcaekhaih to Angraeng mah koeh kue.
4 Øjnenes Hovmod og Hjertets Stolthed, de ugudeliges Lampe, er Synd.
Azat panoek ai mik tamdai hoi amoek palungthin, kahoih ai kami ih hmaithaw loe zaehaih hae ni.
5 Den flittiges Tanker bringe kun Overflod, men den ilfærdiges bringe det kun til Mangel.
Poek het pacoengah toksah kami loe angraeng, tawt kaak hoi toksah kami loe amtang.
6 At arbejde paa at samle Liggendefæ ved en falsk Tunge er Dunst, som bortvejres hos dem, som søge Døden.
Lok amlaihaih hoi hak ih hmuen loe kazawk tamai hoi duekhaih thaang ah ni oh.
7 De ugudeliges Ødelæggelse river dem bort; thi de have vægret sig ved at gøre Ret.
Kahoih ai kaminawk loe kahoih hmuen to sak koeh o ai pongah, a sak o ih sethaih hmuen mah angmacae to amrosak tih.
8 En skyldbetynget Mand gaar Krogveje; men den renes Gerning er ligefrem.
Kami caehhaih loklam loe angkawnh; toe poekciim kami toksakhaih loe toeng.
9 Det er bedre at bo i et Hjørne paa Taget end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Angzoeh koeh zu hoiah kawk parai im ah oh pongah loe, imphu ranui ih im takii ah oh to hoih kue.
10 Den ugudeliges Sjæl har Lyst til det onde; hans Ven finder ikke Naade for hans Øjne.
Kahoih ai kami loe uthaih palung to tawnh; a imtaeng kami nuiah doeh tahmenhaih tawn ai.
11 Naar man lægger Straf paa en Spotter, bliver den uerfarne viis, og naar man belærer den vise, skal han modtage Kundskab.
Kahoih ai kami danpaek naah, poek tawn ai kami to palungha lat; palungha kami thuitaek naah loe anih mah panoekhaih to hak.
12 Den retfærdige agter paa den ugudeliges Hus, naar det styrter de ugudelige i Ulykke.
Katoeng kami loe kahoih ai kami ih im to palunghahaih hoiah khet; toe kahoih ai kami loe a sak ih sethaih pongah amrosak.
13 Hvo som stopper sit Øre for den ringes Raab, han, ja, han skal raabe og ikke bønhøres.
Amtang kami qah naah naa tamuep kami loe, a qah naah mi mah doeh tahngai pae mak ai.
14 En Gave i Løndom stiller Vrede, og en Skænk i Smug stiller heftig Fortørnelse.
Tamquta hoi paek ih tangqum mah palungphuihaih dipsak; tamquta hoi paek ih bokhaih tangqum mah kanung parai palungphuihaih to dipsak.
15 Det bliver den retfærdige en Glæde at have gjort Ret; men der er Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
Kahoih kami loe katoeng hmuen sakhaih nuiah anghoehaih tawnh; toe sethaih sah kami hanah loe amrohaih ah oh.
16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vej, skal hvile i Dødningers Forsamling.
Palunghahaih loklam hoi amkhraeng kami loe kadueh kaminawk salakah ni anghak tih.
17 Den, som elsker Glæde, skal have Mangel; den, som elsker Vin og Olie, skal ikke blive rig.
Nawmhaih koeh kami loe amtang tih; mu hoi situi koeh kami doeh angraeng mak ai.
18 Den ugudelige bliver Løsepenge for den retfærdige og den troløse for de oprigtige.
Kahoih ai kami loe katoeng kami akranghaih ah oh moe, zaehaih sah kami loe katoeng kami hanah oh.
19 Det er bedre at bo i et øde Land end hos en trættekær og arrig Kvinde.
Angzoeh koeh moe, poeksae zu hoi nawnto oh pongah loe, praezaek ah oh to hoih kue.
20 I den vises Bolig er der kosteligt Liggendefæ og Olie; men et daarligt Menneske opsluger det.
Palungha im ah loe buh hoi situi amthlai pok ah oh; toe kamthu loe a tawnh ih hmuennawk to tahmat boih.
21 Hvo der søger efter Retfærdighed og Miskundhed, skal finde Liv, Retfærdighed og Ære.
Toenghaih hoi tahmenhaih pakrong kami loe hinghaih, toenghaih hoi ahmin pakoehhaih to hnuk.
22 Den vise stormede de vældiges Stad og nedstyrtede dens sikre Værn.
Palungha kami loe thacak kami ih vangpui to tuk moe, nihcae mah oep o ih sipae to phraek pae thaih.
23 Hvo der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Trængsler.
Pahni hoi palai cip kami loe raihaih thung hoi a hinghaih loih thai hanah angvaeng kami ah oh.
24 Den pralende stolte, hans Navn er Spotter; han handler i Stoltheds Overmod.
Amoek moe, palungphui thaih kami loe amoek kami, minawk pahnuithuih kami, tiah kawk o.
25 Den lades Begæring dræber ham; thi hans Hænder have vægret sig ved at gøre noget.
Thasae kami loe bantha set pongah, vawthaih mah duehsak tih.
26 Han begærer og begærer den hele Dag; men den retfærdige giver og holder ikke tilbage.
To baktih kami loe ni thokkruek angaihaih pop aep aep; toe katoeng kami loe paawt ai ah paek.
27 De ugudeliges Offer er en Vederstyggelighed, meget mere naar de bringe det med et skændigt Forsæt.
Kahoih ai kami mah paek ih angbawnhaih hmuen loe panuet thoh; anih mah kasae poekhaih palungthin hoi hmuen to sin nahaeloe kawkruk maw panuet thok aep tih!
28 Et løgnagtigt Vidne skal omkomme; men en Mand, som hører efter, vil altid kunne tale igen.
Amsoem ai hnukungah kaom kami loe amro tih; toe lok thaih tangtang kami loe katoeng ah lokthuih.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt; men den oprigtige han befæster sin Vej.
Kasae kami loe mikhmai pan thai ai; toe katoeng kami loe a caehhaih loklam to poek.
30 Der gælder ikke Visdom, ej heller Forstand, ej heller Raad over for Herren.
Angraeng ai ah loe palunghahaih, panoekhaih hoi sak atimhaih loe azom pui ni.
31 Hesten beredes til Krigens Dag, men Frelsen hører Herren til.
Misatuk hanah hrang to suek coek boeh; toe misa pazawkhaih loe Angraeng ih ni.
