Ordsprogene 20
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
Sharab kishini reswa qilar, Haraq kishini ghaljirlashturar; Kimki uninggha bérilip ézip ketse, eqilsizdur.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
Padishahning ghezipi shirning hörkirishige oxshash qorqunchluqtur; Uning achchiqini keltürgen, öz jénigha jaza chüshürer.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
Özini majiradin néri qilish kishining izzitidur; Biraq herbir exmeq özini basalmas.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
Hurun adem qishta yer heydimes; Yighim waqtida yoqluqta qélip ashliq tiler.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
Kishining könglidiki oy-niyetliri chongqur sugha oxshashtur; Yorutulghan adem ularni tartip alalaydu.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
Özini sadiq deydighanlar köptur; Biraq ishenchlik bir ademni kim tapalisun?
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
Heqqaniy adem diyanetlik yolda mangar; Uning perzentlirige bext-beriket qaldurular!
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
Padishah adalet textide olturghanda, Hemme yamanliqni közi bilen qoghlaydu.
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
Kim özini gunahdin tazilandim, Wijdanim paklandi, déyeleydu?
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
Ikki xil taraza téshi, Ikki xil küre ishlitish, Oxshashla Perwerdigargha yirginchliktur.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
Hetta bala öz xisliti bilen biliner; Uning qilghanlirining pak, durus yaki emesliki heriketliridin körünüp turar.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
Köridighan közni, anglaydighan qulaqni, Her ikkisini Perwerdigar yaratti.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Uyqugha amraq bolma, namratliqqa uchraysen; Közüngni échip oyghaq bol, néning mol bolar.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
Xéridar mal alghanda: «Nachar iken, nachar iken!» dep qaqshaydu; Élip ketkendin kéyin [«Ésil nerse, erzan aldim» dep] maxtinidu.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Altun bar, leel-yaqutlarmu köptur; Biraq bilimni béghishlighan lewler némidégen qimmetlik göherdur!
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
Yatqa képil bolghan kishidin qerzge tonini tutup alghin; Yat xotun’gha kapalet bergen kishidin kapalet puli al.
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
Aldap érishken tamaq tatliqtur; Kéyin, uning yégini shéghil bolar.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Pilanlar meslihet bilen békitiler; Pishqan körsetme bilen jeng qilghin.
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
Gep toshughuchi sirlarni ashkarilar; Shunga walaqtekkür bilen arilashma.
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
Kimki ata-anisini haqaret qilsa, Uning chirighi zulmet qarangghusida öcher!
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
Téz érishken miras haman beriketlik bolmas.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Yamanliqqa yamanliq qayturay déme; Perwerdigargha tayinip küt, U derdingge yéter.
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
Ikki xil taraza téshi Perwerdigargha yirginchliktur; Saxta ölchem qet’iy yarimas.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
Insanning hayatliq qedemlirini Perwerdigar belgileydu; Undaqta insan öz musapisini nedin bilsun?
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.
Bir nersisini yéniklik bilen «[Xudagha] atalghan!» dep wede bérish, Qesemlerdin kéyin ikkilinip qayta oylinish, Öz jénini qiltaqqa chüshürgen’ge barawer.
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
Dana padishah yamanlarni topanni sorughandek soruwétidu, Xaman tepkendek tuluq bilen yanjiwéter.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
Ademning roh-wijdani — Perwerdigarning chirighidur, U qelbning herbir teglirini tekshürüp perq éter.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Méhir-shepqet we heqiqet padishahni saqlaydu; U méhir-shepqet bilenla öz textini mustehkemleydu.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
Yash yigitlerning qawulluqi ularning pexridur; Qérilarning izziti aq chachliridur.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Terbiye yariliri yamanliqni tazilap chiqirar, Tayaq izliri ich-baghirni taza qilar.
