Ordsprogene 20

1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.

Mpamerevere ty divay, mpañotakotake ty toake, vaho tsy mahihitse i nampivìhe’ey.

2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.

Ty fampangebaheban-kaviñera’ i mpanjakaiy, le manahake ty firohafan-diona; mamoe aiñe ty mitrabik’ aze hiboseha’e.

3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.

Havañona’ ondaty te miholiatse añ-ali-drokoñe, fe manjehatse avao o dagolao.

4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.

Tsy mitrabak’ asotry ty tembo; ie famara-manta, mangatake tsy mahazo.

5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.

Rano laleke ty fisafirian’ arofo’ ondaty, fe mampiboak’ aze ty mahihitse.

6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?

Maro ty mihaboke ho mpiferenaiñe, fa ia ty mahatendreke ondaty migahiñe.

7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.

Mañavelo an-kahiti’e ty vantañe; haha o ana’e manonjohy azeo!

8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.

Tsongàe’ ty mpanjaka miambesatse an-jaka ao am-pihaino’e ze atao haratiañe iaby.

9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?

Ia ty mahafisaontsy ty hoe: Fa nampikanitsoheko ty troko; vaho malio tahin-draho?

10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.

Songa tiva am’ Iehovà ty vato-pandanja vìlañe naho ty kapoake vàlañe.

11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.

O sata’eo ro andrendrehañe i zatovo, hera mikasokàsoke naho to i fitoloña’ey.

12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.

Ty ravembia mahajanjiñe, naho ty fihaino mahaoniñe, songa namboare’ Iehovà.

13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.

Ko manao hatea rotse, tsy mone ho rarake; Avotiriho o fihaino’oo le ho eneñe mahakama.

14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.

Raty, raty, hoe ty mpivily; ie mienga le isengea’e.

15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.

Eo ty volamena naho ty vatosoa tsifotofoto; fe safira ty fivimby nahatendreke hilala.

16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.

Rambeso ty saro’ ty nitsoak’ ambahiny, tambozoro ho antoke t’ie tsy fohiñe.

17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.

Mamy ty mofo niazo t’ie namañahy, fa ho atseke faseñe aniany ty vava’e.

18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!

Tolo-kevetse ro mahajadoñe safiry, Mañolots’ añ’aly ty fanoroan-kihitse.

19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.

Mampiborake tangogo ty mpikanifoke mitsatsà; aa le ko mirekets’ami’ty mpangaradadake.

20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.

Ze mamatse rae naho rene, hikipeke an-kaieñe ao ty failo’e.

21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.

Ty lova tinaentaeñe am-baloha’e, tsy ho tahieñe am-para’e.

22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.

Ko manao ty hoe: Ho valeko i ratiy; mahaliñisa Iehovà, Ie ty handrombak’ azo.

23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.

Tiva am’ Iehovà ty vato-lanja tsy mira; vaho tsy vokatse o fandanjàñe vìlañeo.

24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?

Alaha’ Iehovà o lia’ ondatio; aia arè ty haharendreha’ ondaty i lala’ey?

25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.

Fandrike ty ikofofoaha’ t’indaty, ty hoe: Masiñe! ie añe i fantay vaho añontanea’e.

26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.

Manònga o lo-tserekeo ty mpanjaka mahihitse; le ampivarimbariñe’e ama’e ty larò.

27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.

Failo’ Iehovà ty arofo’ ondaty, Fonga karaofe’e o añova’eo.

28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.

Mahafijadoñe ty fiferenaiñañe naho ty hatò i mpanjakay; tohaña’e am-patarihañe i fiambesa’ey.

29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.

Enge’ o ajalahio o haozara’ iareoo; maroi-foty ty volonahe’ o androanavio.

30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.

Mamaopao-karatiañe ty fofoke mamonotroboke, naho mañalio o añova’eo ty lafa.