Ordsprogene 20
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
[Luxuriosa res vinum, et tumultuosa ebrietas: quicumque his delectatur non erit sapiens.
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
Sicut rugitus leonis, ita et terror regis: qui provocat eum peccat in animam suam.
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
Honor est homini qui separat se a contentionibus; omnes autem stulti miscentur contumeliis.
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
Propter frigus piger arare noluit; mendicabit ergo æstate, et non dabitur illi.
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
Sicut aqua profunda, sic consilium in corde viri; sed homo sapiens exhauriet illud.
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
Multi homines misericordes vocantur; virum autem fidelem quis inveniet?]
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
[Justus qui ambulat in simplicitate sua beatos post se filios derelinquet.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
Rex qui sedet in solio judicii dissipat omne malum intuitu suo.
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
Quis potest dicere: Mundum est cor meum; purus sum a peccato?
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
Pondus et pondus, mensura et mensura: utrumque abominabile est apud Deum.
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
Ex studiis suis intelligitur puer, si munda et recta sint opera ejus.
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
Aurem audientem, et oculum videntem: Dominus fecit utrumque.
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
Noli diligere somnum, ne te egestas opprimat: aperi oculos tuos, et saturare panibus.
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
Malum est, malum est, dicit omnis emptor; et cum recesserit, tunc gloriabitur.
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
Est aurum et multitudo gemmarum, et vas pretiosum labia scientiæ.]
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
[Tolle vestimentum ejus qui fidejussor extitit alieni, et pro extraneis aufer pignus ab eo.
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
Suavis est homini panis mendacii, et postea implebitur os ejus calculo.
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
Cogitationes consiliis roborantur, et gubernaculis tractanda sunt bella.
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
Ei qui revelat mysteria, et ambulat fraudulenter, et dilatat labia sua, ne commiscearis.
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
Qui maledicit patri suo et matri, extinguetur lucerna ejus in mediis tenebris:
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
hæreditas ad quam festinatur in principio, in novissimo benedictione carebit.
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
Ne dicas: Reddam malum: exspecta Dominum, et liberabit te.
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
Abominatio est apud Dominum pondus et pondus; statera dolosa non est bona.
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
A Domino diriguntur gressus viri: quis autem hominum intelligere potest viam suam?
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.
Ruina est homini devorare sanctos, et post vota retractare.]
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
[Dissipat impios rex sapiens, et incurvat super eos fornicem.
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
Lucerna Domini spiraculum hominis, quæ investigat omnia secreta ventris.
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
Misericordia et veritas custodiunt regem, et roboratur clementia thronus ejus.
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
Exsultatio juvenum fortitudo eorum, et dignitas senum canities.
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
Livor vulneris absterget mala, et plagæ in secretioribus ventris.]
