Ordsprogene 20
1 Vin er en Spotter, stærk Drik en Larmer, og hver som raver deraf, bliver ikke viis.
酒は人をして嘲らせ 濃酒は人をして騒がしむ 之に迷はさるる者は無智なり
2 Den Forfærdelse, en Konge vækker, er som en ung Løves Brølen; den, som fortørner ham, synder imod sit Liv.
王の震怒は獅の吼るがごとし 彼を怒らする者は自己のいのちを害ふ
3 Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte, men hver Daare vælter sig ind i den.
穩かに居りて爭はざるは人の榮譽なりすべて愚なる者は怒り爭ふ
4 Fordi det er Vinter, vil den lade ikke pløje; om Høsten vil han søge, og der er intet.
惰者は寒ければとて耕さず この故に収穫のときにおよびて求るとも得るところなし
5 Raad i en Mands Hjerte er dybt Vand, men en forstandig Mand drager det op.
人の心にある謀計は深き井の水のごとし 然れど哲人はこれを汲出す
6 Mange Mennesker udraabe hver sin Kærlighed; men hvo finder en trofast Mand?
凡そ人は各自おのれの善を誇る されど誰か忠信なる者に遇しぞ
7 Den, som vandrer frem i sin Oprigtighed, er retfærdig; lyksalige ere hans Børn efter ham.
身を正しくして歩履む義人はその後の子孫に福祉あるべし
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, udskiller alle onde med sine Øjne.
審判の位に坐する王はその目をもてすべての惡を散す
9 Hvo kan sige: Jeg har renset mit Hjerte; jeg er ren for min Synd?
たれか我わが心をきよめ わが罪を潔められたりといひ得るや
10 To Slags Vægt og to Slags Efa, de ere begge en Vederstyggelighed for Herren.
二種の權衡二種の斗量は等しくヱホバに憎まる
11 Ogsaa af sine Gerninger kendes den unge, om han er ren, og om hans Gerning er ret.
幼子といへどもその動作によりておのれの根性の清きか或は正しきかをあらはす
12 Et Øre, som hører, og et Øje, som ser, ogsaa dem begge har Herren gjort.
聽くところの耳と視るところの眼とはともにヱホバの造り給へるものなり
13 Elsk ikke Søvn, at du ikke skal blive fattig; slaa dine Øjne op, saa skal du mættes af Brød.
なんぢ睡眠を愛すること勿れ 恐くは貧窮にいたらん 汝の眼をひらけ 然らば糧に飽べし
14 Det er slet! det er slet! siger Køberen; men naar han gaar bort, da roser han sig.
買者はいふ惡し惡しと 然れど去りて後はみづから誇る
15 Der er Guld og mange Perler til; men Kundskabs Læber ere et dyrebart Kar.
金もあり眞珠も多くあれど貴き器は知識のくちびるなり
16 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, saa tag hans Klæder; og tag Pant af ham, naar det er for den ubekendte.
人の保證をなす者よりは先その衣をとれ 他人の保證をなす者をばかたくとらへよ
17 Brød, tjent ved Bedrag, smager en Mand vel; men siden bliver hans Mund fuld af Grus.
欺きとりし糧は人に甜し されど後にはその口に沙を充されん
18 Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!
謀計は相議るによりて成る 戰はんとせば先よく議るべし
19 Den, der gaar om som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; og indlad dig ikke med den, som er aabenmundet.
あるきめぐりて人の是非をいふ者は密事をもらす 口唇をひらきてあるくものと交ること勿れ
20 Hvo som bander sin Fader eller sin Moder, hans Lampe skal udslukkes midt i Mørket.
おのれの父母を罵るものはその燈火くらやみの中に消ゆべし
21 Den Arv, som man i Førstningen higer efter, den skal ikke velsignes paa det sidste.
初に俄に得たる產業はその終さいはひならず
22 Sig ikke: Jeg vil betale ondt; bi efter Herren, og han skal frelse dig.
われ惡に報いんと言ふこと勿れ ヱホバを待て 彼なんぢを救はん
23 To Slags Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.
二種の法馬はヱホバに憎まる 虚偽の權衡は善らず
24 En Mands Gang er at Herren, og hvad forstaar et Menneske sig paa sin Vej?
人の歩履はヱホバによる 人いかで自らその道を明かにせんや
25 Det er Mennesket en Snare ubesindigt at sige: „Helligt!‟ og først efter Løfterne betænke det.
漫に誓願をたつることは其人の罟となる誓願をたててのちに考ふることも亦然り
26 En viis Konge udskiller de ugudelige og lader Hjulet gaa over dem.
賢き王は箕をもて簸るごとく惡人を散し 車輪をもて碾すごとく之を罰す
27 Menneskens Aand er en Lampe fra Herren; den ransager alle Lønkamre i hans Indre.
人の霊魂はヱホバの燈火にして人の心の奧を窺ふ
28 Miskundhed og Sandhed bevare en Konge, og han støtter sin Trone ved Miskundhed.
王は仁慈と眞實をもて自らたもつ その位もまた恩惠のおこなひによりて堅くなる
29 En Pryd for de unge er deres Kraft, og et Smykke for de gamle ere de graa Haar.
少者の榮はその力 おいたる者の美しきは白髮なり
30 En Salvelse for den onde ere Striber af Saar og Slag, der trænge dybt ind i hans Krop.
傷つくまでに打たば惡きところきよまり 打てる鞭は腹の底までもとほる
